Great Dixter

Great Dixter er en fantastisk have, vild, farverig, inspirerende, uimodståelig, en eksplosion og lige efter min hjerte. Meget kan jeg nå i mit haveliv og meget må jeg bare nøjes med at kigge på :-). Det er næsten okay ;-).

Englandsturen juni 2012 189

De har nogle fantastiske bede, skønne farvesammensætninger.

Englandsturen juni 2012 183

Læg mærke til hækkene som skaber ro, samt den flotte bygning i baggrunden.

Englandsturen juni 2012 184

Englandsturen juni 2012 190

Billederne taler for sig selv.

Englandsturen juni 2012 186

Englænderne kan det med hække.

Englandsturen juni 2012 185

Englandsturen juni 2012 182

Og hvilken frodighed.

Englandsturen juni 2012 176

Prøv lige at kigge på dette billede, det holder jeg rigtig meget af og mere engelsk kan det ikke blive. Det engelske ægtepar lige efter bogen ;-), dem var der mange af i haven, de passer perfekt ind i billedet og med hækkene i baggrunden samt det vilde bed.

Nu mangler vi bare en niece cup of tea 😉

Englandsturen juni 2012 177

Og så en dansk turist midt i det hele ;-), men kig lige bagved i det fantastiske bed.

Englandsturen juni 2012 166

Disse hække,skulpturer og blomsterenge må godt flytte hjem til mig….hmmm 😉

Englandsturen juni 2012 165

Englandsturen juni 2012 164

Det eneste minus ved alle disse skulpturer og hække er, det skal jo også klippes, det passer jo ikke bare sig selv.

Englandsturen juni 2012 162

De er da uimodståelige….

Englandsturen juni 2012 160

Det med belægninger, det kan de selvfølgelig også. Englænderne har en hel anden havekultur end vi har, det kan jeg godt “misunde dem lidt”, på den gode måde. Når jeg tænker tilbage på min barndom, var vores haver meget mere mangfoldige i forhold til i dag, har måske en fornemmelse af, at det er ved at vende. Hvad mener du…..?

Englandsturen juni 2012 158

Kunsthåndværk, hvem kan det i dag ?

Englandsturen juni 2012 159

 

 

Havebesøg i England

Hvem kunne ikke bruge denne bænk i haven, jeg kunne godt og det behøver jo ikke at være i buskbom.

Englandsturen juni 2012 134

Jeg må indrømme at da vi skulle over og se på haver i England, kiggede jeg i kortene hos Claus Dalby,fordi han har været der så mange gange. Så vi indlogerede os i Cranbrook hos www.churchgates.com.

Englandsturen juni 2012 140

Joe Tayler og David Green er nogle af de skønneste og gæstfrie mennesker, vi kom en fredag aften ( vi havde ikke bestilt i forvejen, da det var uden for sæson, dumt ) og der var ingen ledige værelser, fordi der var et stort bryllup i byen og en stor koncert. De insisterede på at ringe rundt, for at finde en plads, da de havde ringet 20 steder, fandt de en plads til os. Dagen efter var der ledigt hos dem og vi rykkede ind.

Englandsturen juni 2012 060

Morgenmad er en kapitel for sig selv, men vi blev forkælet ned i mindste detalje. Det gode ved at bo på B & B er, at man kommer i snak med mange andre mennesker og nationaliteter, det gør man ikke på et hotel. Så morgensnakken over morgenbordet var forrygende, samtidig med at man kunne få en masse tips.

Jeg vil over nogle gange, måske ikke i træk, fortælle om de haver vi besøgte. Den første vi besøgte, kan jeg ikke huske navnet på, regnede ikke med at jeg skulle have en haveblog, sorry ;-). Men de næste to, har jeg navnet på, det bliver næste gang jeg skriver om vores tur.

Englandsturen juni 2012 112

Prøv lige at se en haveskulptur af sten, er den ikke charmerende, og så er den gratis at lave. Jeg skal i hvert fald ud og lede efter flade sten.

Englandsturen juni 2012 113

Eller hvad med denne her…..

Englandsturen juni 2012 109

Sådan et stykke woodland er et af vores projekter, som vi skal i gang med i haven i år, bare denne her var min, den er da romantisk.

Englandsturen juni 2012 056

De har helt fantastiske roser i England, sikken en “busk”.

Englandsturen juni 2012 101

Rosa Glauca

Englandsturen juni 2012 032

Klatrerosen Mermaid

Englandsturen juni 2012 041

Englandsturen juni 2012 039

Den er så flot fordi den er sart gul og stor.

Englandsturen juni 2012 092

En skøn pavillon……min stærke mand holder den, så den ikke vælter 😉

De andre to haver vi bla. besøgte var selvfølgelig Sissinghurst og Great Dixter. Vi satser på en tur i år igen og der skal vi længere omkring.

 

 

 

 

 

Dekorationer

Jeg vil lige vise min krans, som hænger ved min indgang og lavet på en halmkrans. De skønne kobberblomster er købt, ligeledes pudemos og husløg. Ellers er resten fundet ude i skoven og i min have, der er brugt gran, enebær, 2 forskellige slags skovmos, hvid mos og grene med lav. Jeg har brugt vindseltråd, bortset fra pudemos, som er sat fast med nåle, der skal man huske at nåle ude i siden, da pudemosen ellers bliver hvid der hvor tråden sidder.

Dekorationer 15 januar 2014 009

Denne dekoration kan I også lave, det eneste I skal købe er en oasis kugle, en krukke, ler eller gips, 3 søm derudover er der brugt en tyk gren som stamme og hyld. Sømmene slås i stammen og hovederne klippes af, krukken fyldes med gips og grenen stikkes i, lad den derefter tørre. Klip hyldegrenene i små stykker og tråd dem, de sættes nu tæt i oasisen og kuglen sættes nu på de tre søm. Så er den klar :-).

Dekorationer 15 januar 2014 011

Vissen lyng er denne dekoration lavet af, jeg har været ude på heden og finde lyngen. Der skal bruges en tynd jernstang på fod, vissen lyng, stangmos og vindseltråd. Hver enkelt lynggren skal trådes og samles i en buket, der ligner en trækrone, kronen sættes på stangen og der vikles stangmos omkring, som holdes med vindseltråd. Jeg er også nødt til at sige, at det ikke er en begynder dekoration, men øvelse gør mester og den er bare så fin :-).

Dekorationer 15 januar 2014 040

Dekorationer 15 januar 2014 044

Korkelm er fantastisk til alle former for dekorationer og her er også lavet et træ, der skal bruges en krukke, gips, en jernstang, vindseltråd og selvfølgelig korkelm. Selve trækronen laves på samme måde som lyngtræet og stammen laves af jernstang som der bindes korkelm på.

Dekorationer 15 januar 2014 046

Dekorationer 15 januar 2014 048

Det der er en fordel ved alle disse dekorationer er at de holder lige så længe som du gider at se på dem, lige bortset fra den grønne krans. Men den kan peppes op med blomstrende forårsløg og holde til langt hen på foråret. Kransen hænger selvfølgelig ude, men de andre har jeg inde i huset, men i princippet kunne de ligeså godt stå ude 🙂

 

Når jeg ikke kan “lege” i haven, så er jeg i mit blomsterrum.

Jeg er så heldig, at jeg har et dejligt stor blomsterrum, som bliver brugt selvfølgelig til blomster, men også mange andre projekter som jeg har gang i. Her er blevet holdt fastelavnsfest for voksne – her bliver spist sildemadder og drukket en øl og en snaps, hver år til jul med mine veninder, inden vi laver juledekorationer. Her bliver også lavet bryllups dekorationer – barnedåbs dekorationer – konfirmations dekorationer – fødselsdagspynt – kistepynt – afsyring af kobberting – planlægning af haven – her bliver drukket kaffe af mokkakopper, du læste rigtig, mokkakopper ;-), eksperimenteret osv. Jeg vil løbende i år komme ind på nogle af disse emner og give nogle forslag til forhåbentlig anderledes pynt.

Blomsterrum 11 januar 2014 023

Jeg har alverdens ting tingel tangel, men alligevel kan der altid blive plads til lidt mere, utroligt ikke 🙂

Blomsterrum 11 januar 2014 024

Den gamle jernseng har jeg haft i mange år, egentlig ville jeg gerne stille den ud i haven, men jeg nænner det ikke, er bange for at den ikke holder længe derude, men den passer også fint ind her.

Blomsterrum 11 januar 2014 006

Lidt poesi og et gammelt sy bord. Bag døren har jeg mit lager til alle årstider.

Blomsterrum 11 januar 2014 004

Jeg har flere spejle i rummet, det giver godt lys og rumvirkning.

Blomsterrum 11 januar 2014 001

Ligeledes en gammel kommode der har fulgt mig siden jeg flyttede hjemmefra som 18 årige, den er nu endt her, hvor den kommer til sin ret. Kransen i midten er rester fra julen, syntes godt jeg kunne bruge den lidt endnu, jeg kan godt lide at der er hyggeligt, når jeg kommer ud i mit blomsterrum.

Blomsterrum 11 januar 2014 007

Hyacinterne dufter og pynter dejligt, men de skal nu ind i huset. Skørtet ved siden af bliver brugt af “lottoklubben” til runde fødselsdage, bryllupper og sølvbryllup inden for klubben, vi har nemlig en forpligtigelse angående underholdning ved sådanne lejligheder, det går ikke stille af ;-).

Blomsterrum 11 januar 2014 036

Det er min sybord, men må indrømme at den ikke bliver brugt særlig tit.

Blomsterrum 11 januar 2014 032

Blomsterrum 11 januar 2014 019

Masser af lys til at skabe stemning…

Blomsterrum 11 januar 2014 042

Dette skab købte jeg sidste år, jeg måtte bare eje det, det er så charmerende og suveræn. Kostede og vejede en bondegård, men jeg kunne ikke leve uden den, lige før at den kan bruges til pakkekalender ;-). Skabet og jernsengen sælger jeg ALDRIG!

efterår og jul 2013 068

Mit arbejdsbord som er over 3 meter lang, alligevel syntes jeg indimellem at den er for lille.

efterår og jul 2013 069

Jeg prøver på at der er ryddet op hele tiden, men indimellem så flyder det, når jeg har gang i flere projekter. Ved godt at jeg er privilegeret med så megen plads og det sætter jeg også pris på. Når man starter et arbejdsrum op, så tag det stille og roligt, lad tingene udvikle sig så der kommer sjæl med, i stedet for at det hele skal ordnes på en gang. selvom jeg har haft rummet i mange år, så har jeg stadig ønsker 🙂

Blomsterrum 11 januar 2014 014

De sidste rester tulipanløg, som kom i mine krukker i dag, 5000 løg er der lagt til det kommende forår, jeg har haft kvalificeret hjælp, skal jeg lige skynde mig at sige.

 

Mit Driiiivehus

I skal lige se mit driiivehus, når jeg skriver på denne måde er det fordi, jeg bruger det til andet end bare at drive planter frem i, i foråret. Tomaterne køber jeg, det er kun haven og blomsterne der interessere mig. Så ud over frøplanterne, så er det først og fremmest der jeg tager en lur fra det alle tidligste forår til langt hen på efteråret. Det at ligge der, dels for at sove, men også for at høre lydene fra fuglene, vinden og træerne, det er helt fantastisk. At mærke lyset ind i sin inderste sjæl, der er meget mediativt og det er der tankerne om nye projekter tager form, det kan kun anbefales :-). Jeg har også et orangeri, men driiiivhuset vil jeg ikke undvære for enhver pris. Driiiivhuset er trofast, der er endnu ingen storm der har taget det, selvom det er over 30 år gammelt. På hylderne er der spækket med frøbakker i foråret, men resten af året bliver det brugt til blomster og pynt.

3 januar 031

For enden har jeg en vin der er lige så gammelt som drivhuset, ligeledes har jeg mulighed for at sætte varme på, så jeg kan nyde at være der MEGET tidlig og MEGET sent i driiivhuset.

3 januar 034

Her er min jernfugl med pletter i luften, fuglen kan købes på min webshop.

3 januar 039

Æbler og kogler kan bla bruges til at pynte i bakkerne, indtil at der skal sås i det tidlige forår.

 

 

Lys i mørket

Jeg ved godt at det ikke er jul mere, men jeg syntes lige I skal se mine lys i indkørslen. Julelysene sidder på de høje plantestativer som I kan se i webshoppen. De lyser så fint op, så jeg nænner ikke at tage dem ned endnu, de får lov til at hænge måneden ud.

20140108-174303.jpg

Julelys der spejler sig i mit nye spejlbassin.

20140108-185617.jpg

Og her julelys med Skovserbænken fra webshoppen, som også spejler sig i spejlbassinet.

Endelig sol

Endelig sol, kan ikke huske hvornår jeg sidst har set den. Så jeg måtte bare ud og tage nogle billeder af de planter der pibler op, inden frosten kommer. Måske også meget godt at der kommer frost nu (forår bliv her – bliv her – bliv her :-), for det falske forår kommer snigende lige nu) ellers er der rigtigt meget der vil blive ødelagt, hvis frosten først kommer senere.
902832_560845920619367_1692314870_o2

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!

 O søde vår, så er du atter nær!

 Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,

 nu vil jeg gå og købe hyacinter

 og bringe dem til én, som jeg har kær.

 Hun købte af de hvide og de blå

 hun købte af de smukkeste, hun så.

Det er i dag et vejr! Og solen skinner!

 Og om mig svæver lutter lyse minder,

 dem ta’r jeg med til den, jeg tænker på.

 Og de kom svævende i ring og rad.,

 Hun gik imellem dem og var så glad.

Det er idag et solskin uden mage!

 Og jeg har solskin nok til mange dage,

 og jeg må kysse hvert et lille blad.

 Hun kyssede dem alle, hver især,

 hun bragte dem til den, hun havde kær.

 Min ven, her kommer jeg med hyacinter!

 Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter!

Det er idag et vejr, et solskinsvejr-!

Påskeklokker

Hvilken ynde

påskeklokker

Påske klokker i fuld flor her 6 januar, helt fantastisk. Men pas nu godt på jer selv, jeg vil gerne kunne nyde synet længe endnu. 🙂

påskeklokke2

Har faktisk en del påskeklokker efterhånden, glæder mig til at de andre vågner op til dåd. Jeg klippede alle bladene af sidst i oktober måned, for at undgå svamp.

 

Nyserod

nyserod

Nyseroden har faktisk stået i blomst i næsten en måned nu, er så glad for dem, for de fylder meget i haven og lyser op blandt alt det visne. De er også rigtige gode til at så selv.

nyserod2

Jeg kan da kun blive glad i låget af sådanne skønne planter. Dagen er tiltaget med 20 minutter, lidt har også ret. Livet er dejligt, nyd nuet. 🙂

 

 

Sidste løg skal lægges

Vi er lige nu ved at lægge de sidste løg, når vi er færdige, så er der lagt ca. 5000 løg, det er vel og mærket oveni dem der ligger der i forvejen. Yes – yes – yes, glæder mig allerede som et lille barn til foråret, håber bare at rådyrene kan nære sig 🙂 .

I vores have vil du kunne opleve følgende:

  • Orangeri
  • Drivhus
  • Krukkehave
  • Mange hyggekroge
  • Højbede, samt andre former for bede
  • Spejlbassiner
  • Blomsterrum
  • Skovhave
  • 3 år gammel skov med sti til bænke område
  • Sti ned til Karup å, med 1 km å strækning
  • Hestefold

Alle disse ting vil jeg komme ind på i løbet af året og vise billeder fra.

Udpluk fra vores have

Et dejligt forårs billede med tulipanløg og i år er der stoppet endnu flere løg i, glæder mig til at se resultatet. Her breder kærmindesøster sig også flittigt, dejligt, den kan man kun blive glad i låget af. Har lagt 5000 løg i haven i efteråret/vinteren oven i de andre, det bliver helt fantastisk. Rådyr, BLIV nede i engen.

blomster i modlys

Små fine blomster i modlys, kan ikke huske navnet, men planten stammer fra min forældres have. En rigtig god plante, som er næsten umulig at slå ihjel, men hvorfor også det, den er jo skøn.

Strøget

Et indgangsparti til haven, som nu hedder strøget, har fået sat et vejskilt op efter billedet er taget med navnet, måtte bare eje skiltet. Spejlbassinet er blevet skiftet ud med en ny og bedre her i vinter, der kommer nye billeder senere, når haven vågner igen til dåd.

Nordhaven

Nordhaven som blev anlagt i 2012 er vokset godt til, her er der også lagt rigtig mange løg i vinter, så jeg venter bare…….. :-). Har lagt stenmel i stierne og flis i bedene, så ukrudtet ikke har det så nemt. Bedene skulle gerne blive helt tætte med tiden.

Skovhaven

Den nye skovhave, som blev anlagt i 2013, her er ud over planter også lagt en masse løg, bl.a. Blue Bell 340 stk., kunne ikke få flere, men de skulle være gode til at sprede sig ved både løg og frø. Blue Bell er en meget yndet blomst i England, mange valfarter ud til skoven, hvor den mange steder dækker bunden. Det vil jeg også have. 🙂

blue bell

Billedet ovenover er fra England, jeg er solgt, hvad med jer? Fantastisk ikke.

Krukkehaven

Fra min krukkehave, som skal have endnu flere krukker og blomster i år. Jeg får mange spændende krukker hjem, dem vender jeg tilbage til. Nu kan I ikke se hele krukken haven og jeg ved faktisk heller ikke hvor mange jeg har. Men når jeg vander, sætter jeg bare vandsprederen til, vups så er der vandet. At gå med en vandkande, det er håbløst.

Sti til aaen

Det er stien syd for haven, på vej ned til Karup å. Der har vi ca 1 km å strækning og ca 20 tdr land eng areal, med bl.a. fredede gøgeurter og ren natur. Her lever dådyrerne i fred og fordraglighed, næsten lidt for godt, da de brugte vores have som spisekammer sidste vinter. Stien har et gammelt hegn til venstre og en ny bøgehæk til højre. Vi har også plantet bøgehække som ryg andre steder i haven.