Udpluk fra vores have

Et dejligt forårs billede med tulipanløg og i år er der stoppet endnu flere løg i, glæder mig til at se resultatet. Her breder kærmindesøster sig også flittigt, dejligt, den kan man kun blive glad i låget af. Har lagt 5000 løg i haven i efteråret/vinteren oven i de andre, det bliver helt fantastisk. Rådyr, BLIV nede i engen.

blomster i modlys

Små fine blomster i modlys, kan ikke huske navnet, men planten stammer fra min forældres have. En rigtig god plante, som er næsten umulig at slå ihjel, men hvorfor også det, den er jo skøn.

Strøget

Et indgangsparti til haven, som nu hedder strøget, har fået sat et vejskilt op efter billedet er taget med navnet, måtte bare eje skiltet. Spejlbassinet er blevet skiftet ud med en ny og bedre her i vinter, der kommer nye billeder senere, når haven vågner igen til dåd.

Nordhaven

Nordhaven som blev anlagt i 2012 er vokset godt til, her er der også lagt rigtig mange løg i vinter, så jeg venter bare…….. :-). Har lagt stenmel i stierne og flis i bedene, så ukrudtet ikke har det så nemt. Bedene skulle gerne blive helt tætte med tiden.

Skovhaven

Den nye skovhave, som blev anlagt i 2013, her er ud over planter også lagt en masse løg, bl.a. Blue Bell 340 stk., kunne ikke få flere, men de skulle være gode til at sprede sig ved både løg og frø. Blue Bell er en meget yndet blomst i England, mange valfarter ud til skoven, hvor den mange steder dækker bunden. Det vil jeg også have. 🙂

blue bell

Billedet ovenover er fra England, jeg er solgt, hvad med jer? Fantastisk ikke.

Krukkehaven

Fra min krukkehave, som skal have endnu flere krukker og blomster i år. Jeg får mange spændende krukker hjem, dem vender jeg tilbage til. Nu kan I ikke se hele krukken haven og jeg ved faktisk heller ikke hvor mange jeg har. Men når jeg vander, sætter jeg bare vandsprederen til, vups så er der vandet. At gå med en vandkande, det er håbløst.

Sti til aaen

Det er stien syd for haven, på vej ned til Karup å. Der har vi ca 1 km å strækning og ca 20 tdr land eng areal, med bl.a. fredede gøgeurter og ren natur. Her lever dådyrerne i fred og fordraglighed, næsten lidt for godt, da de brugte vores have som spisekammer sidste vinter. Stien har et gammelt hegn til venstre og en ny bøgehæk til højre. Vi har også plantet bøgehække som ryg andre steder i haven.

 

2 tanker om “Udpluk fra vores have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *