Fra skrot til slot……eller omvendt ;-)

Jeg har jo lovet at fortælle om, hvordan I kan få messing eller kobber til at skifte farve eller udtryk.

3 marts start dueslag 026

I skal have en plastkasse med låg, sæt kobberdelen eller messingdelen ned i kassen, tag beskyttelsesbriller, gammel tøj og hansker på. Hæld lidt syre ned i kassen, brug en gammel børste til at smøre syren på med, læg efterfølgende låg på og lad det stå nogle dage, kig til det og vurder hvornår det er færdigt. Det skal ikke sejle i syre, det er dampene der arbejder. PAS PÅ UNDER HELE PROCESSEN. Efter afsyringen, skal det vaskes og skylles godt.

3 marts start dueslag 027

Meget messing er lakeret og det er ikke nemt og afsyre, men det kommer jeg nærmere ind på. Denne skål kunne jeg ikke stå for, den måtte jeg eje og jeg syntes den er blevet rigtigt fin.

3 marts start dueslag 030

Her er et par messinglysestager der også er afsyret.

3 marts start dueslag 037

MEN en nemmere og knap så farlig måde at gøre det på, er ved at bruge 3 dobbelt salmiakspiritus. Tag en sort affaldssæk og læg både messing og kobber i, hæld en god sjat salmiakspiritus i og luk sækken, igen er det dampene der skal arbejde. 3 dobbelt salmiakspiritus kan ligesom bedre tage lakken på messingen. Lad sækken stå et par dage, kig efter om det har fået nok, noget skal have mere end andet. Hvis det er meget tyndt kobber eller messing, så pas på, det kan godt blive hurtigt ætset op.

foto

De samme krukker efter 3 dobbelt salmiakspiritus, igen skyl godt efter.

27 februar et lille pust i drivhuset 012

De bliver lidt mere blågrønne, men det syntes jeg ikke gør noget.

3 marts start dueslag 039

En lille opsætning med lysestagerne og perlehyacinter….

3 marts start dueslag 044

Opsætning med et udvalg af de frø som jeg skal til at så……..

3 marts start dueslag 031

Æggene har jeg bejdset med forskellige bejdsefarver, husk hansker. Bejdsen kan I formentlig købe hos en farvehandler.

 

8 tanker om “Fra skrot til slot……eller omvendt ;-)

  1. Dorthe siger:

    Superflotte kobber og messing krukker. Har du mon også et middel til patinering af galvaniseret stål?

  2. Nina Frank siger:

    Wauw endnu engang Margit …. det kribler allerede i fingrene for at komme i gang med forsøget 😀

    Derudover kan jeg kun gentage mig selv fra tidligere …. for f….. da hvor er du kreativ 😀 Du kan godt blive ansat i Nostalgiladen, hvis du en dag skulle trænge til lidt “luftforandring” ……

    Nu glæder jeg mig jo så bare vildt til at se, hvordan du får dit skønne badekar arrangeret….

    Knus fra Nina endnu engang………

    • Margit Bruun siger:

      Tak for din store tillid til mig, du kan godt glæde dig til at komme igang. Med hensyn til badekarret, bliver det først efter påske, det glæder jeg mig til 🙂

  3. Anette siger:

    Det ser rigtig godt ud, det jeg må prøve på nogle af de messing og kobberting jeg har fundet, tak for fif:-)
    Og et helt vidunderligt blomsterrum du har!

  4. Frede siger:

    Jeg er ret vild med den store skål og lysestagerne, flot udtryk. Hvilken syre bruger du? Jeg kunne da godt tænke mig at mine lysestager så sådan ud! Og lækre æg du har farvet, jeg kan godt lide de naturlige farver, de får.

Skriv et svar til Dorthe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *