Jeg samler på rige mennesker…..

Lad mig med det samme advare dig, følgende er meget personligt, så er du advaret 🙂

Jeg samler på rige mennesker……og hvad mener jeg så med det….joh, jeg samler på rige mennesker ikke i mammon, men i overført betydning.  Det at give noget til andre både bogstaveligt og i overført betydning, det må være omdrejningspunktet og det livet handler om. At nogen, selv om de har det svært eller travlt, alligevel har overskuddet til at give til andre, ikke dermed sagt at dem der ikke har overskuddet ikke dur, det er småligheden jeg er ude efter. Jeg har i forbindelse med min blog truffet nogle fantastiske mennesker både live og på skrift, de har hjulpet mig flere gange, når jeg havde et problem. Her er ingen smålighed. Hvem er så disse mennesker… jo det er Tante Grøn, Syrenprinsen og Fru Pedersen Have….

22 okt 2014 stemningsbilleder 044

Disse mennesker er ikke fanget i et bur, men er frie som fuglen…..

DSC_0528

Disse mennesker lever efter devisen, nemlig ikke at være nærig men rig i overført forstand og det kan man, også jeg, lære meget af….

27 nov 2014 duer 2 017

Når jeg tænker på Tante Grøn, så popper dette billede op…..

haven 23 maj 2013 + tante grøns have 065

Disse fantastiske farver på tulipanerne, afspejler dit sind og ikke mindst dit sprog og man skal lede længe efter nogen, der til dels har sådan en blomsterrigdom og et helt fantastisk koloristisk sprog i sin magt, det nyder jeg i den grad, tak for det.

Nu må vi ikke glemme Syrenprinsen, han er en stor del af det, uden vores mænd ingen have eller i hvert fald ikke den samme ;-). Når man besøger jeres have, så kan man mærke jeres sjæl langt ind under huden, også når man er sammen med jer mærkes det, her er ingen smalhals. Hos jer bliver der i rigt mål delt ud til højre og venstre af jeres erfaring og råd, både ved åben have og hvor man nu støder på jer, her er hjerterum og husrum.

Jeg har fået megen hjælp af Tante Grøn og Syrenprinsen i forbindelse med mine duer. Da duehøgen havde taget vores duer en for en og der kun var Palle alene i verden tilbage, hvem stod så klar med 10 nye duer leveret, fantastisk. Ligeledes har Tante grøn været så storsindet at give stafetten videre, da hun blev tilbudt at Jytte Boch skulle komme og tage billeder af hendes julepyntede orangeri, stafetten blev givet videre til mig, hvilket storsind. Jeg håber og tror på at du, Tante Grøn vender frygtelig tilbage, når du igen er ovenpå…..

DSC_0520 (1)

Tante Grøn søster er alvorlig syg og derfor er der ikke overskud til at stille op til en fotoseance. Det har jeg fuld forståelse for, og til Tante Grøn og til dem der står i en svær livssituation vil jeg gerne vedlægge en sang, som måske kan hjælpe og give kræfter til at kæmpe videre…..en sang der betyder rigtigt meget for mig…. og måske kan komme til det for dig…. Prøv at lytte til det Mariah Carey synger…..

28 nov 2014 duer 3 009

Men kære Tante Grøn, Palle alene i verden, som bor på anden sal til venstre har fået sig en kæreste, ligeledes to andre par, så livet her er fryd og gammen……

27 nov 2014 duer 2 011

En af de mennesker jeg også sætter stor pris på og som har hjulpet mig af flere omgange er Anette fra Fru Pedersens Have, her er ingen konkurrence. Når jeg tænker på Anette popper dette billede op:

 

1,166,174 :-):-):-):-):-), Det er sidevisninger!!!! Fordi du er en fantastisk blæksprutte, som altid har tid, overskud og smil til vi andre, uanset hvor travlt du har :-). Anette du har virkelig nået meget og gjort det vildt godt og her er også din mand med i spillet, flotte tv udsendelser hvor man møder et afslappet par med begge ben på jorden.

Anette har hjulpet mig bla med min blog og facebook, ligeledes ringede Anette til mig i forbindelse med åben julehave og bad om reklame for mit arrangement, det skulle ligge ved hende, så hendes gæster kunne se at der også var åben julehave hos os eller da du opdagede en fejl jeg gjorde på nettet, tak for det Anette.

22 okt 2014 stemningsbilleder 043

Hvad skal alt det personlige skriveri så gøre godt for, jo fordi vi her på havebloggen alle sammen har det tilfælles, at vi har en have, lille, stor, ukrudt, ikke ukrudt, en altankasse, kolonihaver, what ever. Jeg tror at vi alle kan skrive under på, at haven i en eller anden form er det rene terapi og et afslapningssted for os, her er det svært at bevare det dårlige humør :-), uanset hvad livet byder os :-). Herfra kan vi dele haveglæder ud og derved have overskud til os selv og andre. Det overskud har både Tante Grøn og Fru Pedersens med gemaler og det kanaliseres sig ud til alle vi andre….

Den rummelighed de har, kan jeg bedst beskrive med et digt som har fulgt mig i hele min voksenalder og som også betyder rigtig meget for mig….. Prøv at læse digtet og mærk efter…..

Gå varsomt

Tramp ikke

på mit græs

træd ikke

på mine blomster.

Gå på opdagelse

på mine stier

og kald på mig

hvis du farer vild.

Lær mine søer

at kende

– mine enge,

rosenbede, sumpe

og min himmel.

Ingen områder

er forbudte

men forsøg ikke

at fjerne ukrudt

eller tidsler.

Heller ikke

det faldne løv

eller de visne grene

som skal have lov

at ligge

og langsomt blive til muld

for derefter at give næring

til de spæde frø

du sår.

 

Giv til hinanden, vær rummelig og nyd livet 🙂

 

 

 

 

 

36 tanker om “Jeg samler på rige mennesker…..

  1. Eva siger:

    Sidder næsten med tårer i øjnene, det er så dejligt at du siger tak, og giver danmarks skønneste havefolk Jytte og John en giga blogkrammer, så vi andre kan mærke det også. Jytte, det gør mig så ondt at høre, og jeg håber at I kan finde styrke i jeres kærlighed til hinanden og haven. Og vid at vi andre også bare knuselsker jer!
    Anette har jeg ikke mødt endnu, men det er en drøm en dag at komme op i skurvognen. Har prøvet at pippe om det til manden flere gange, men jeg må vist igang med at pippe højere, for hver gang jeg ser noget fra I dejlige damers haver, gibber det i mig for at se DET HELE!
    Margit, du er selv en blæksprutte, sådan et energi boost man får hos dig hver dag. MANGE tak for det.
    Tak for den gode tone, de kærlige hilsner og gode intentioner I altid møder op med. De giver MIG energi til at gøre noget ved det, og ELSKE livet også på en gråvejrsdag.

    • TANTE GRØN siger:

      Søde Eva.

      Tusind tak for din hjertevarme, som er så stor, at den kan opvarme en hel landsdel. Styrken finder man i andres udstrakte kærlige hænder, støtte og kærlighed. Det giver een en følelse af at blive båret, når man føler at livet er så tungt, at man næsten ikke kan få sine ben til at flytte sig. FUCK CANCER og TAK for alle dine gode ord. En blogkrammer er noget at det dejligste. Håber vi får dig at se på disse breddegrader, når dit pip bliver hørt.

      Knus og kærlige tanker

    • Margit Bruun siger:

      Kære Eva tak skal du have for dit fine indlæg og for dine kærlige tanker til andre :-). Jeg vil allerede nu begynde at lytte efter nogle pip fra dig og forhåbentlig kan der pippes tilbage, ved i øvrigt ikke om du overhovedet holder åben have, men din have ser skøn ud og jeg nyder altid dine flotte billeder derfra :-). Den gode tone syntes jeg heldigvis altid eksistere på bloggen, hvorimod det kan halte noget på facebook engang imellem. Tænker at hvis man ikke kan lide det man ser eller læser, så spring dog videre til noget andet. Selvfølgelig kan alt ikke være sødsuppeagtig og man MÅ gerne være kritisk, bare man gør det på en ordentlig måde, men som sagt så er jeg ikke stødt på det her, her er en god tone, dejligt :-), kh Margit

  2. TANTE GRØN siger:

    Kæreste Margit.

    Som du måske har fornemmet, har computeren ikke været særligt samarbejdsvillig på det sidste…..for at sige det mildt!
    Men NU er der endelig “hul igennem” til dig og dennegang håber jeg ikke, at min kommentar forsvinder ud i den blå luft een gang til.

    Margit, sjældent er jeg blevet så rørt, som da jeg læste dette indlæg. Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor taknemlig og bevæget jeg er, over din helt enestående støtte og opmuntring. Sikke en flot, næstekærlig, betænksom, hjertevarm og generøs gestus fra eet menneske til et andet. At vågne op til alle dine gode ord, den smukke sangtekst og det vidunderlige digt, gjorde en virkelig virkelig stor forskel i mit liv. Jeg skal hilse dig mange gange fra John og også fra ham sige en kæmpestor hjertelig tak. Det er lige præcis sådan en håndsrækning og sådan en gestus, der giver een styrke til at kæmpe videre. Og hvor er det flot, at du “tør” være personlig. Det hele kan også blive så overfladisk og glansbilledagtigt, at vi helt glemmer, at det er tilladt at være sigselv bekendt som menenske.

    Hvor er det dejligt at se, at duerne hygger sig sådan hos jer. Og hvilken vidunderlig nyhed, at Palle ikke længere er helt alene i verden, men har fundet sig en lille kæreste. Inden længe får I de første dueunger.

    Margit, det digt du skrev, er meget meget smukt. Ved du hvem, der har skrevet det? Digtet er lige noget for mig. Det burde jo hænges op på en eller anden måde, så det kunne læses hver evig eneste dag. Måske skrives på et maleri?<3 <3 <3 <3 <3 <3

    Når mine dage er grå, ved jeg hvor jeg vil søge trøst og lindring. Jeg vil vende tilbage til dit smukke indlæg, Margit. Endnu engang af hele hjertet TAK <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3

    Dybt taknemlige kæmpeknus

    • Margit Bruun siger:

      Kære Tante Grøn, jeg spekulerede ellers over hvad det testing betyd;-).
      Som jeg har skrevet til Anette her på siden, så var jeg meget i tvivl, ikke om at jeg mente det, men om det var det rette forum, men er glad for at jeg gjorde det. For som jeg også skrev til hende, hvor intet vover intet vinder og jeg må sige at jeg faktisk både er overrasket og rørt over modtagelsen :-). Med hensyn til dig, så mente jeg hvert ord og hvis du læser hvad jeg har skrevet til Tina lige nedenunder, så er det sådan jeg har det, måske ikke helt så engleagtig som I vil gøre mig til ;-). Det jeg mener er, at jo mere man giver, jo mere giver man også til sig selv og så er der overskud til at hjælpe, det er dejligt at kunne hjælpe eller gøre nogle glade eller mindre kede af det :-).

      Det digt jeg har lagt ind, har jeg desværre ikke forfatteren på, det er 32 år siden jeg som nyforelsket klippede det ud af et blad og stoppede det ned i min mands madkasse og det har fulgt både min mand og mig siden. Vi har brugt det i mange sammenhænge og det hænger slidt på opslagstavlen :-). Det er så godt og burde læres side om side med fadervor i en tidlig alder, ( nej jeg er ikke mere kristen end de fleste 😉 ), så så……ja nu drømmer jeg, men måske kunne det gøre en forskel, i stedet for al den selveksponering vores kære unge mennesker står i :-S. Ja som du kan se, både på mit svar til dig og til de andre er det her noget der lægger mig meget på hjertet. Jeg håber for dig og John at I kommer igennem det I står i, uden alt for mange ar på sjælen og kan mit indlæg være med til at hjælpe en lille bitte smule, så sug alt det ud af det du kan <3. Måske skulle jeg tænke på teksten og maleriet, det vil jeg overveje 🙂
      Med hensyn til duerne, så er det dejligt at der er liv igen og hvem ved, måske skal jeg snart være due bedstemor, det er jeg klar til ;-). Hils John igen og mange kærlige knus, Margit

  3. Tina Pedersen fra LEBlomster siger:

    Kære Margit Skønt indlæg. Det er dejligt med sådanne ind imellem. Det er nemlig også rart for dem der hjælper at vide det gør en så stor foskel for andre. Det giver ekstra energi. Du har tit hjulpet mig med dine hjertevarme kommentarer, især i tiden hvor min datters anorexi rasede mest. Du er et skønt mennesker, af skønne mennesker kommer der skønne ting ud, det ses tydeligt på din blog. God søndag. PS undskyld der kom en ekstra kommentar på forrige indlæg. Teknikken driller nogle gange.

    • Margit Bruun siger:

      Kære Tina, jeg er glad for at mit lille bitte bidrag har kunne hjælpe lidt, de fleste mennesker render på et tidspunkt ind i sorger og smerter i deres liv, nogle mennesker bliver hårdere ramt end andre. Jeg tror at har man selv først prøvet de svære ting i livet, så ved man at det at række en lille hånd ud betyder meget. Vi har selv i vores familie været hårdt ramt på flere planer, så jeg fortrækker så absolut nærvær og ikke fravær, jeg gider ikke at tingene er tabu, derfor er det skønt at kunne dele, uden nødvendigvis at dele alt. Det er også derfor jeg bla har lavet dette indlæg, fordi er der nogen der har en stor sorg eller har det svært, så vil det ikke kunne undgås at nogen i omgangskredsen er fraværende og der er jeg blevet så gammel, at jeg tænker fint, deres valg som jeg acceptere, men de er ikke i inderkredsen mere. Det kan lyde hårdt, men det mindste man kan gøre som menneske hvis man ikke har overskud til at hjælpe, er at sige at lige nu magter jeg det ikke, men jeg vender tilbage når jeg er klar, det har jeg fuld respekt for eller spørge hvis man ikke forstår hvad der forgår. Derfor kan det godt være at man stadig ikke forstår det bagefter, men man har vist interesse og ikke været fraværende eller ligeglad og det betyder noget.
      Puha langt svar og tak for dine søde ord :-), kh Margit

      • Tina Pedersen fra LEBlomster siger:

        Kære Margit Jeg kunne ikke være mere enig i hvad du skriver . Vi har tydeligt mærket frafald under vores datters sygdom. I nøden kender man sine sande venner. Men der kommer også andre til , tænk vores datters klassekammerats forældre som vi ikke kendte ret meget tilbød os penge til psykolog. De havde arvet ret mange penge. Nu manglede vi ikke men det var da storsindet og generøst. Man bliver så rørt. Kh Tina

  4. Anne på Moseplassen siger:

    Livet er bedre om man er raus med hverandre, det er sikkert! Det er så mye mer å hente på det, enn å sitte på hver sin tue og knuge på sitt. For begge parter, og for alle rundt også 🙂

    Og så var det litt passende at det var dette du skrev om i dag, for jeg er innom for å be deg om en tjeneste! Jeg sitter og jobber på en bloggpost for Moseplassen hvor jeg leder vei til noen utvalgte skandinaviske blogger med inspirerende naturdekorasjoner. Og til det utvalget vil jeg gjerne ha med deg. For å illustrere bloggposten så ønsker jeg å låne to bilder av hver blogger, som blir vist sammen med en liten tekst og naturligvis lenke til bloggen slik at leserene kan oppdage noen nye skatter.
    – så da lurer jeg, kan jeg plukke to av dine bilder her fra bloggen og bruke til det?

    • Margit Bruun siger:

      “Enn å sitte på hver sin tue og knuge på sitt”, hvilket skønt udtryk, som du har fuldstændig ret i 🙂
      Kære Anne, du må gerne låne nogle billeder og jeg håber at de kan være til inspiration for andre, samtidig bliver jeg rørt og glad over at du spørger :-). Kan du ikke sende mig et link, når du laver indlægget, det vil jeg glæde mig til, god fornøjelse, kh Margit

  5. Jette Nielsen siger:

    Kære Margit.Tusind tak for et rigtig dejligt…………..og tankevækkende indlæg.
    Har også nydt de dejlige mennesker live.
    Synes også at det er meget berigende at blogge………………lutter positive mennesker.
    Elsker at komme rundt i landet og besøge alle de skønne haver der findes derude.
    Og dejligt at der ikke er forskel på om man har en stor landbohave-kolonihave eller en almindelig villahave som min.
    Nød meget den dejlige sang og digtet.
    Rigtig god weekend Knus Jette

    • Margit Bruun siger:

      Kære Jette, dejligt at du nød sangen og digtet, jeg kom lige til at forslå Karen nået ;-), prøv at se nedenunder. Uha, det kan være at det kun er mig der elsker det ;-). Med hensyn til haver, så er det SÅ VIGTIGT at man er glad for det man har og gør en dyd ud af det man har, derfor kan man jo godt ønske sig noget, men nyd det man har, det giver den største sjælefred. Men som du også skriver, “dejligt at der ikke er forskel på om man har en stor eller lille have”, det er ikke det der afgør et havevenskab, rigtigt set Jette. Og Jette, hvad er en alm have, det er din have, det er det vigtigste…..puha jeg roder vist og er for meget smagsdommer ;-S. Det jeg vil sige til alle haveejer, altankasseejer, kolonihaveejer osv, det er, at det er JERES have :-). Jette, jeg håber at vi mødes et sted derude og kan nyde at se alle de andre skønne haver, ud over vores egen :-), kh Margit

      • TANTE GRØN siger:

        Kære Jette og Margit.

        Jeg har et ordsprog/ motto, der passer så fint, på det du beskriver Margit.

        “Sæt blomst, hvor du er plantet”

        Jeg elsker også digte, citater, ordsprog etc, så jeg er helt med på legen.

        Knus til jer begge med ønsket om en rigtig god 1. søndag i advent

        • Jette Nielsen siger:

          Kære Tante Grøn.Også et stort haveknus fra mig og mange ønsker og tanker til dig om gode dage midt i din bekymring omkring din søsters alvorlige sygdom.
          Smukt ordsprog du deler med os.
          Mange kærlige hilsener fra Jette der synes det har været fantastisk at læse alle de dejlige kommentarer på et dejligt indlæg fra Margit.

  6. Karen siger:

    Kære, søde Margit. Pragtfuldt indlæg. Generøst og hjertevarmt. Det er ok at være personlig, når man har noget på hjerte. Jeg har oplevet det samme som du fra havebloggere – blandt andet fra dig selv. De er mere generøse end de fleste andre mennesker. De konkurrerer ikke, men supplerer i stedet for. Og det bliver vi allesammen rigere af.

    Jeg skriver jo både om mad, blomster, have, natur og landsbyliv – om alt det, der gør mig glad. Men det er fra havebloggerne jeg har mødt udstrakte hænder, interesse og venskab. Tak for det.

    Som et af mine yndlingsdigte slutter: One is closer to God in a garden than anywhere else on earth.

    Knus, Karen

    • Margit Bruun siger:

      Kære Karen, det kunne da være skønt, hvis vi haveblogger sluttede vores indlæg af her i vinter, med vores ynglingsdigt, det ville være vildt spændende at læse, jeg gider godt læse dem. Og din Karen, den tror jeg mange kunne tilslutte sig, inclusive mig selv, kloge ord :-). Men hvor er resten…….Kh Margit

      • Karen siger:

        Her 🙂 Det er på engelsk – jeg er jo frygteligt anglofil 🙂

        God’s Garden

        THE Lord God planted a garden
        In the first white days of the world,
        And He set there an angel warden
        In a garment of light enfurled.

        So near to the peace of Heaven,
        That the hawk might nest with the wren,
        For there in the cool of the even
        God walked with the first of men.

        And I dream that these garden-closes
        With their shade and their sun-flecked sod
        And their lilies and bowers of roses,
        Were laid by the hand of God.

        The kiss of the sun for pardon,
        The song of the birds for mirth,–
        One is nearer God’s heart in a garden
        Than anywhere else on earth.

        For He broke it for us in a garden
        Under the olive-trees
        Where the angel of strength was the warden
        And the soul of the world found ease.

        Dorothy Frances Gurney

  7. Anette siger:

    Kære Margit!
    Det er skønt at opleve de store følelser, der er så overvældende at de bare må ud, flot indlæg fra en flot kvinde:-)
    Hilsen Anette

    • Margit Bruun siger:

      Jeg var ellers i tvivl Anette, om det blev for meget, men intet vover intet vinder :-). Glad for at du også kunne lide indlægget, indholdet ligger mig meget på hjertet, syntes at rummeligheden til tider har så små kår, men jeg er den fødte optimist og her inde på bloggene er der heldigvis mange mennesker med stor rumlighed. kh Margit

  8. Lisbeth siger:

    Det er så sandt, som det er skrevet, haven giver os meget, tilmed får vi gode venner derude i det ganske danske land. Det er rigdom for os. Tak for et flot indlæg Margit.
    Kh Lisbeth

    • Margit Bruun siger:

      Kære Lisbeth, det er en fantastisk rigdom og man forstår helt klart betydning af de terapihaver der dukker op i det ganske land. Og Lisbeth du er også en af dem der deler ud med brede arme, så jeg til tider bliver åndeløs :-), kh Margit

    • Margit Bruun siger:

      Det er fantastiske mennesker, det er de fleste, men nogle stikker mere ud end andre og den skønne blæksprutte, ja hende kan man jo ikke undgå at få øje på ;-), kh Margit

Skriv et svar til Bente Holst Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *