Regndråber drypper i mit hår……..Tak til alle de fremmødte….

Regndråber drypper i mit hår,

og regnvandet svupper blidt i sko’ne når jeg går,

nej hvor er jeg våd, for

regndråber drypper i mit hår, så det driver!

Jeg mærker regndråber prikke på min hud,

jeg får såd’n lyst til at slå rod og springe ud

li’som en syren, for

regndråber drypper i mit hår så det driver.

Jeg vandrer glad af sted

ad gaderne der sejler,

og jeg lytter til regnens spil

i alle gadens blanke pytter.

Regndråber drypper i mit hår,

og de render festligt ned ad næsen, mens jeg går,

men jeg blæser på’ et, for

regnen kan ikke stoppe mig,

jeg er nemlig på vej til dig.

Jeg er våd og på vej.

18 maj 2015 regndråber drypper i mit hår 003

 

Jeg kom til at tænke på denne sang efter weekendens kolde, våde, blæsende indslag ved vores åben have.

Jeg var kold helt inde i den tykkeste knogle og det tog lang tid bagefter at blive varm igen. Puder og tæpper skulle alle en tur i tørretumbleren. Derfor ikke destro mindre tager jeg hatten af for dem der alligevel trodsede vejret og besøgte vores have. Der var stille lørdag, men alligevel folk spredt over dagen, søndag gik det noget bedre og der kom en del flere. Knap 100 mennesker hen over weekenden og det er vi rigtig glade for, for det var så KOLDT BLÆSENDE OG REGNFYLDT. Så stor TAK til dem der trodsede vejrguderne, godt vi havde mit nye rum til at folk kunne drikke kaffe i. Der blevet snakket meget, vurderet og fotograferet :-).

Jeannett fra ævlebævle har lavet et indlæg om haven set gennem regnen, jeg syntes faktisk hun har været dygtig til at tage billeder i det vejr og jeg bliver varm om hjertet, så fint hun beskriver den :-).

I kan se med her: http://avlebavle.blogspot.dk/

 

4 tanker om “Regndråber drypper i mit hår……..Tak til alle de fremmødte….

  1. Jeannett Fruergaard siger:

    Mange tak søde 🙂 ,Jeg syntes godt at i kan være stolte af at der alligevel kom så mange, trods det lidt kolde og blæsende vejr, dem der valgte at blive hjemme er gået glib af en meget fin forårs have. Det var helt perfekt med dit nye rum, og de der muffins… mums…

    Håber du har fået varmen 😉 ha en rigtig god uge

  2. Lisbeth siger:

    Ja det var en træls vejr i weekenden, godt du fik besøg alligevel. Vi kunne ikke nå mere, så det blev “kun” til Tante Grøns have, det var dejligt at se haven, men bidende koldt.
    Kh Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *