Lidt privat julehygge….

Lidt privat julehygge fra mit eget hyggerum, der hvor jeg har alle mine blomsterbøger, halvdelen af mine havebøger, diverse blomster og haveblade, derudover maler jeg også i dette rum.

PC151437

I et hyggerum skal der også være en ordentlig hyggestol…..

Med lidt forskelligt pynt…….men nu hvis jeg skal være ærlig, så er det rigtigt at jeg bruger rummet til det, jeg har skrevet om…..men jeg har også renoveret rummet og gjort det mere hyggeligt af andre årsager…..

PC151446

Som nogle måske har bemærket, så er jeg lidt stille på blokken, da jeg er lidt træt og brugt ovenpå min julehave og kursusforløb. Jeg har nemlig tiltagende problemer med ryggen og har haft det i lang tid og det er nu besluttet at jeg skal have lavet en stivgørende rygoperation først i januar. Det både glæder jeg mig til og samtidig frygter jeg den, MEN jeg skriver kun det her for at forklare, at der nok ikke kommer lige så mange indlæg som der plejer, MEN jeg vender frygtelig tilbage og jeg ønsker ingen medlidenhed, det er bare et forløb i mit liv, lige som hos så mange andre mennesker :-).

PC151470

Noget af julepynten fra min julehave er endt inde i huset, så kan jeg nyde det her. Duften fra hyacinter er jo aldeles helt vidunderlig…….

PC151451

Det er her, der som sagt, der står del bøger og der er lige så mange i soveværelset, jeg skule nødig kede mig…

PC151454

Farven på væggen er ny, jeg har lige malet den og syntes det er en fed farve…..

Hattehylden har jeg lige erhvervet mig fra http://haveshoppen.com/, den er jeg rigtig glad for….

PC151455

Som nogen måske har bemærket så er jeg glad for Michael Kvium, når man går bag om billederne og hører historierne, så giver hans gruelige, smukke og grimme billeder pludselig mening……Derfor giver det også så meget mening at der står to vaser fra http://www.lonepedersen.dk/ med de to citater……

PC151461

Jeg er jo ikke til enkelhed, der er der nok nogen der har bemærket, det minimalistiske kan jeg ikke trives i, jeg er mere til overdådighed og store armbevægelser i stort set alt hvad jeg laver. Jeg har heldigvis min mand som modspil ;-).

PC151458

Viben er på vinterophold her, så er der kun at vente på at det bliver forår, så den kan flyve ud og bebude forårets komme…….

 

 

13 tanker om “Lidt privat julehygge….

  1. Lisbeth Nielsen siger:

    Dit hygge/arbejdsrum er virkelig hyggeligt og jeg håber at du får hvilet der efter et hektisk efterår. Det er så fine ting du omgiver dig med og også meget personlige.
    Uha, jeg føler med dig, at du skal døje med din ryg og jeg håber at du får det bedre efter operationen.
    Rigtig glædelig jul til dig og dine.
    Lisbeth

  2. TANTE GRØN siger:

    PS:

    Viben må du gerne lade flyve op til mig. Jeg elsker den fugl og dens lyd.

    Kvittevit…kvittevit og flere knus med ønsket om en rigtig hyggelig og afstressende førjul

  3. TANTE GRØN siger:

    Kære, seje Margit.

    Altid velforberedt, altid på forkant. Jo, du ER en sej kvinde, Margit. Sikke en hyggehule af et krearum, du har skabt dig her. Selv forberedelser til tiden efter en rygoperation, kan du få noget smukt og kreativt ud af. Sikke en råstyrke, du besidder.

    Hattehylden er helt bestemt røv…ahem RÅlækker. Og det samme er LoPes keramik med de meningsfulde og påmindende ord. Har selv et fad med den samme tekst, som du har på din vase. Det er virkelig kloge ord.

    Jeg kender for lidt til Michael Kviums baggrundshistorier for hans malerier. Det er med garanti spændende læsning.
    Jeg holder meget af, at læse biografier om menneskeskæbner, og specielt kunstneres, fordi de ofte har et specielt eller martret sind. Jeg har lige fået en biografi om Schubert. Har dog ikke nået at læse den endnu. For et par dage siden så jeg også en film om Van Gogh.
    Som autismemor er det også interessant nogle gange at erfare, at nogle af de store tænkere/kunstnere havde en snert af autisme. Selv H.C Andersen, mener nogle.

    Jeg ved hvor stærk du er Margit, og jeg ved også, at du bestemt ikke har brug for medlidenhed. Det kan du heller ikke bruge til noget, vel? Men et stort varmt juleknus, det kan vel altid bruges, kan det ikke?

    Jeg prøver ihvertfald lige at sende et …………….

  4. Lonni Stoltenborg siger:

    Så skønt med et rum til hygge og kreative udfoldelser. Og hvor ser det fint ud, men det er du jo en mester i at få det til at gøre.
    God bedring med ryggen. Håber operationen kommer til at hjælpe dig.
    Rigtig god jul til dig og dine.
    Klem Lonni

  5. Jette Nielsen siger:

    Kære Margit.Hvor er jeg ked af det med din ryg…………håber meget at operationen vil hjælpe dig.Men det er aldrig sjovt at blive opereret.
    Skønt arbejdsværelse du har.Ville ønske jeg havde lidt mere plads i mit.Bliver mest brugt til opbevaring.
    Jeg er vild med din nye vægfarve…………..måske en mulighed til min endevæg når jeg skal have malet min stue efter nytår.
    Dobbelte knus fra mig Jette

  6. Karen siger:

    Dejligt hyggerum. Din maksimalisme klæder både rummet og dig. Det er spændende, når man kan gå på opdagelse i pynten i stedet for at kunne rumme det heleni et enkelt blik. Nu siger du nok, at du ingen medlidenhed vil have, men du får nu alligevel et opmuntrende, virtuelt Knus!
    Kh, Karen

  7. Anette siger:

    Hej Margit!
    Sådan et skønt og meget levende rum, og jeg kan godt lide din maksimalisme, den er meget inspirerende!
    Jeg legede maksimalist i mit” lagerrum”, du ved lagerrum der skal tingene stables, eller det skulle de i mit hoved, men den anden dag gik jeg amok med omrokeringer på husets førstesal, og mit lagerrum blev pludselig til en spændende hule, hvor alt nu står og hygger, og sådan bliver mit lagerrum fremover, for elsker det!
    At få indblik i det der ligger bag en kunstner eller et hvilket som helst menneske er utrolig spændende, og en stor ære….
    Ønsker dig alt det bedste med operationen!
    Kærlig hilsen Anette

  8. Gerda Borch siger:

    Hej Margit jeg har tidligere forsøgt at skrive til dig,men du kunne ikke se det skrev du. Jeg har anmodet dig om venskab så du kunne se min besked.
    Jeg ville egentlig bare fortælle dig at jeg har en hel del Troldhassel der blev fældet i november 2015, der er nogle store kraftige stykker. Jeg kunne tage et billede og sende til dig, men du har ikke svaret på mine henvendelser. Måske du kunne bruge troldhaslen ?
    Venlig hilsen Gerda

    • Bruuns Have siger:

      Kære Gerda, det er jeg ked af, men det kan bunde i at der er ret mange der anmoder om venskab på min private facebook side og jeg tænker at det er jo Bruuns Have de må være interesseret i og ikke mig personligt. Har før skrevet til dem og de har ikke ønsket det private. Så du er nok gledet igennem mængden desværre, det er faktisk et problem, da det nemt kan komme til at virke som om jeg er ligeglad eller snobbet. Men du kan gå ind på Facebook siden Bruuns Have og trykke på syntes godt om, så kan du læse hvad jeg skriver og du kan skrive til mig der også. Jeg vil rigtig gerne have noget troldhassel og jeg undskylder endnu engang, hvis jeg har overset noget, i så fald har det ikke været meningen, kh Margit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *