Blå æg, hyacinter, påsken er nær……

Blå æg, hyacinter, påsken er nær…..Så nu er der tid for at få dejlige forårsting frem i lyset, både indenfor og udenfor. I dette indlæg holder jeg mig indenfor….

P3070197

Her er lidt for enhver smag, man kan sætte mange ting sammen eller nøjes med mindre…..

P3070195

I baggrunden står der et stort vindue som jeg har fået foræret, den er pyntet med min slåen krans fra julen af, den kunne også stå på bordet pyntet med påskeæg. Jeg har her sat lidt grove ting sammen med mere fine ting….

P3070183

I denne skønne vase står der bare 4 flotte Fritillaria og 2 allium, de er enkle og står rigtige længe. På bordet har jeg leget lidt med en buket, som skal stå i min stue, blomsterne er købt som billige bundtvarer…..

P3070179

Jeg elsker at lave buketter og glæder mig til sommer, da vi laver en potager have her i foråret, som samtidig bliver min skærehave. Jeg er så skør, at jeg ikke nænner at plukke ret mange blomster i min have, så mangler de jo…..jeg kan se hvor hullerne er, men det er kun mig der kan se det :-). Så nu kan jeg give mig selv lov til at plukke uden dårlig samvittighed…..

 

P3070181

Så mon der ikke kommer flere buketter på programmet……

P3070165

Med til påskepynt er der selvfølgelig også påskeæg……

P3070186

Jeg har lavet blå påskeæg og sat dem sammen med smukke perlehyacinter, sådan en dekoration vil pynte godt op på påskebordet…..

P3070178

Det er sjovt selv at lave sine påskeæg, de kan laves i utallige farver, her har jeg lavet dem i en dejlig lyseblå farve……

P3070175

Jeg har snoet perlehyacinterne rundt om æggene, med stilkene ned i oasis. Ligeledes er der sat en efeuplante ned imellem æggene. Hvordan får man så denne smukke blå farve, det gør man på følgende måde:

En rødkål, 5 kopper vand, rødkålen snittes og koges i ca 40 min, derefter sies væsken fra. Væsken tilsættes 1 spsk eddike og en tsk natron, deri koges æggene til de har en passende farve og ihvertfald mindst 15 min, så de er godt og vel hårdkogt, så de kan holde sig et stykke tid. Så hvis du har lyst, så god fornøjelse…….

P3070176

Smukkere bliver det ikke :-)…..

P3070169

Eller mere poetisk…

 

 

12 tanker om “Blå æg, hyacinter, påsken er nær……

  1. Jette Nielsen siger:

    Kære Margit.Er bare vild med din smukke krans med æg-efeu og de smukke perlehyacinter.
    Dejlig tid vi går i møde.Og vi har vist begge nye projekter i gang i vores haver.
    Er skærebed er bare skønt at have.Jeg har jo ikke så meget plads som dig,men har da et lille højbed som jeg bruger til lidt skæreblomster.
    Rigitig god weekend Knus Jette

    • Bruuns Have siger:

      Kære Jette, tak skal du have, er faktisk også selv ret vild med den :-). Ja projekterne har jo stået lidt på stand by, pga frosten, men vi håber at kunne få lavet noget her i weekenden :-).
      Jeg glæder mig rigtig meget til min skærehave, at kunne tillade sig at frådse, det må være skønt, som du skriver. God weekend :-), kh Margit

  2. Lisbeth Nielsen siger:

    Hvor er det en fin dekoration med perlehyacinter og efeu. Buketten er også virkelig skøn.
    Jeg er jo gået direkte imod trenden for efter 20 år med køkkenhave i højbede og skærehave, nedlagde jeg det i 2011. Jeg synes at der gik alt for lang tid af sæsonen inden grønsager og sommerblomster dækkede jorden, så nu blander jeg dem i bedene. Men du har så stor en have at det giver god mening at bruge m2 på det og du kan godt glæde dig til din skærehave;))
    De fleste sommerblomster og nogle stauder har kun godt af at man plukker af dem for så blomstrer de endnu mere, så man kan med sindsro klippe til buketter i sin have, det gør jeg:-)

    • Bruuns Have siger:

      Kære Lisbeth, det er altid i min verden dejligt, når nogen går mod trenden :-). Hvem ved, måske vender jeg også engang tilbage, det må tiden vise, nu skal skærehaven ihvertfald prøves af. Jeg ved godt med min hjerne, at det fremmer blomstringen for det meste, at bare plukke løs, men men jeg har så svært ved det ;-). Men nu skulle der gerne komme flere buketter ud af det :-). God weekend :-), kh Margit

  3. Anette fischer siger:

    Hvor er det en fint med perlehyacinter og æg, jeg har høns der ligger grønlige æg så dem vil jeg prøve at bruge

  4. Margit Bruun siger:

    Kære Lisbeth, det er der vist mange der ikke nænner og ude kan de jo altid nydes. Men nu skal det være, jeg vil også nyde dem inde :-). Løgskræller har jeg hørt om før, dog har jeg ikke afprøvet det, det må jeg hellere, så jeg kan se hvad der sker :-).
    Men nu gider jeg ikke frost mere, det kribler i fingrene på mig, du er sikkert allerede igang :-), kh Margit

  5. Karen siger:

    Smuk buket – dem er du god til, Margit. (DER er en, der kan sin spiral, som vi hørte på kurset 🙂 ) Det er ikke så mærkeligt, at poesiens blå blomst netop er blå. Perlehyacinter er vidunderlige. Og apropos skærehave, så har jeg et stort georginebed oppe ved køkkenhaven på marken. De giver masser af dejlige blomster til buketter og dekorationer.
    Kh, Karen

    • Margit Bruun siger:

      Kære Karen, jeg under dig det bedste med dine georginerbed og at du må svælge dig i buketter, håber at det også må blive mig forundt i år, så skal der bindes spiralbuketter ;-). Perlehyacinter og hornvioler hører til mine forårsfavoritter, dem kan man ikke få for mange af og begge dele kan sagtens leve videre i mange år, dog løgene lidt bedre. Så godt dine dejlige gule og glade på din blog, så er der smil på læben :-), kh Margit

  6. Henrik Havehjerne siger:

    Hej Margit
    Der dukker vist mange skærehaver op i år, for jeg fornemmer at mange har det som dig: masser af blomster i haven, men man nænner ikke skære af dem, for de ser jo netop så flotte ud hvor de står… Jeg har så lidt plads, så det giver sig selv – der er ikke noget at tage af! Til gengæld sørger vestenvinden for at der jævnligt knækker noget, som jeg jo så bliver NØDT til at bruge i buketter, så det ikke går til spilde 🙂
    Hilsen Henrik Havehjerne

    • Margit Bruun siger:

      Ha ha Henrik, dejligt at der knækker nogen, så du trods alt bliver NØDT til at få nogle skønne blomster ind :-). Ja jeg tror også at skærehaver og potagerhaver ser en opadstigende kurve, jeg vil ihvertfald elske at svælge mig i buketter istedet for, at de skal holde så længe som muligt, når jeg nu engang er så nærig i den henseende :-). Vestenvinden er også hård her, det er bla derfor at vi har plantet to hække midt i græsplænen for at slå vinden i stykker. Ligeledes det projekt vi er i gang med nu ( ja frosten får jo det til at stå stille lige nu ), er både et vind og ekstra rumprojekt :-), kh Margit

  7. Lisbeth siger:

    Hej Margit
    Det ser flot ud med dit påskepynt, sjovt selv at farve æggene. Herovre bruger de vist mest løg skaller.
    Jeg har det som du med at plukke ind, jeg nænner det ikke, men det gør ikke så meget, for jeg går jo mest derude alligevel.
    Kh Lisbeth

Skriv et svar til Margit Bruun Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.