Det nye haverum, filosofirummet er endelig færdig :-).

Endelig er det nye haverum færdigt, filosofirummet……

Hvorfor nu det, jo det er et rum der er omkranset af hække, der er læ for vestenvind, der er vand, træer, blomster og siddepladser. Jamen det er der jo også i de andre haverum, men men, jeg syntes at denne er anderledes og glæder mig til at tage den i brug :-).

P5100537

Hvis vi starter fra krukkehaven, så kan man komme ind herfra, samtidig er der lavet et kryds kig fra alle verdenshjørner.

P5100540

Der første kig er ind over spejlbassinet og ud på den anden side, der hvor portalen står og hvor der går en sti til Karup å. Her bliver man inviteret ind i rummet og kan gå tørskoet over spejlbassinet, hvis man har lyst.

P5100542

Indgangen fra krukkehaven er gennem en spirea hæk, men ellers er der 3 bøgebuer i de andre verdenshjørner.

P5100567

Modsat side over mod krukkehaven, er det gamle franske have skodder der er fokuspunkt..

P5100568

Så samme måde som før.

P5100570

Blikfanget ud over de gamle skodder er et gammelt vaskebord fyldt med blomster.

P5100544

Fra vestsiden kigger man ind over det 9 meter lange spejlbassin i to planer, som er omgivet af guldregn, iris og allium. Blikfanget her er en krukke på et bord.

P5100548

Vi mangler at få malet spejlbassinet, men det bliver senere, vi har haft rigelig med projekter her i vinter og foråret, så….håber at vi er tilgivet, det skal nok blive malet.

P5100582

Modsat ende, altså mod vest, der har jeg ikke taget billedet direkte pga solen, men det er det samme kig og her er der ikke et decideret fokuspunkt, da man går videre ind i den indre have.

P5100578

Men her et kig på nogle tulipaner i den vestlige ende.

P5100575

Udover spejlbassinet, så er rummet yderligere indrettet, bla her med to højbede i jern, udelukkende med blomster. Ja planterne er jo unge endnu. Der er lavet siddepladser på begge højbede, hvis man føler trang til at sidde der.

Planter: Digitalis lave, biskophue, bregner, græsser, nellikerod og skabiose. Og som I kan se, er hele rummet dækket med stenmel, 7 tons, bare lige så I ved det ;-).

P5100550

To små prinsessetårne er der også blevet plads til.

P5100558

Ligeledes er der andre blomsteropsatser/krukker i jern naturligvis ;-).

P5100556

De er med til at give noget struktur i haverummet.

P5100561

Men plads til hvile, drikke kaffe eller filosofere er der også plads til i vores betonsofa.

P5100565

Der står et lille sofabord foran, så stuen er rykket ud.

P5100599

Lige udenfor haverummet her, blev der så lige to nye bede, en på hver side. Den I så før med tulipaner og denne her med en del hosta, som passer op af rabarberne og det gamle driiiiverhus.

P5100601

Duerne følger godt med og har allerede erobret spejlbassinet til deres badeværelse.

Det hele kan du se, når vi holder åben have her den 16-22 maj og 12-19 juni, alle dage kl 12-17 :-).

 

 

 

4 tanker om “Det nye haverum, filosofirummet er endelig færdig :-).

  1. Henrik Havehjerne siger:

    Har lige måttet genbesøge din blog for at se på bassinerne igen 🙂
    Har I skullet gøre noget for at gøre bassinerne tætte? Coate med noget? Eller er de bare tætte når de er svejset rigtigt?

    Og hvad har I bestilt ved smeden – jeg tænker på om man skal stille bestemte krav til jernet/stålet?
    Hilsen den videbegærlige Henrik Havehjerne

    • Bruuns Have siger:

      Kære Videbegærlige ;-), Bassinerne er fuldsvejset og er helt tætte, det hele er lavet af cortenstål. Vi har fået lavet det ved den lokale smed, som har udstukket retningslinjerne med hensyn til tykkelsen. Hvis du ønsker yderligere information, kan du evt ringe til ham, han hedder Johan Sørensen, hans telefonnr er 41 15 24 82 . Vi er ihvertfald meget glade for vores :-). Håber du blev lidt klogere :-), kh Margit

  2. Margit Bruun siger:

    Hej Henrik, tak skal du have, ja det er dejligt at være færdig og kunne sætte et flueben :-). Træerne ved spejlbassinet er guldregn, der er iris og allium i bunden, så jeg glæder mig til at se det udsprungen for første gang, for at se om det er, som jeg tænker inde i hovedet :-), kh Margit

  3. Henrik Havehjerne siger:

    Det ser super godt ud! Dejligt at I har fået det på plads – og endda i god tid inden jeres åbne have 🙂
    Hvad slags træer har I valgt at sætte ved spejlbassinet? (Som i øverigt er mega-lækkert!)
    Hilsen Henrik Havehjerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *