Sidste weekend med åben have den 17-19 juni kl 12 til 17 her i sommer….

Så går vi sidste weekend i møde med åben have for denne omgang, næste gang hedder det julehave i november måned, men mere derom til den tid….

P6141284

Roserne er godt i gang i haven, her den skønne alchymist med den overdådige duft, så den er tilgivet at den ikke remontere. På højre side står vores blåregn og det er meningen at de skal lave et slags tag hen over bordet, tænker at der allerede til næste år vil være rimelig tæt…..

P6141285

Tobakspibeplanten blander sig også i mængden…..

P6141280

I modsat ende af krukkehaven har jeg misandten også samme rose, men det gør den jo ikke mindre skøn. Så det er næsten en parfume butik man går ind i, men jeg klager ikke….

P6141279

Jeg er faktisk imponeret over hvor hurtig den er blevet stor, det er fjerde år, så godt gået…..

P6141287

Ligeledes pynter den set ude fra, inden man går ind i krukkehaven….,

P6141327

Pæonerne har også foldet sig ud i haven og de sidste to jeg har sat er enkelblomstrende og det er helt sikkert, dem skal jeg have flere af, her står de sammen med digitalis, rosen Rhapsody in blue, stjerneskærm, geranium, hosta osv……

P6141303

Her ser I den og jeg kan lige så godt sige, jeg ved ikke hvad den hedder. Den står med så mange knopper, som jeg vil nyde når de også springer ud…….

IMG_1456

En anden pæon er denne lyserøde og når jeg er faldet for de enkle, så er det bla på grund af at det altid blæser her og de her vælter ikke…….

P6141312

Min mørke hyld er også en skønhed i haven……..

P6141315

Den får de flotteste blomster og jeg har lige fået at vide i dag, at saften af hylden bliver lyserød, det viste jeg ikke, ret sjovt……

P6141319

Her i dette bed hersker den bølgekronet storkenæb, den skal vi have grundig fat i til efteråret, så den ikke overtager bedet helt. Man kan skimte ned til vores nye haverum med guldregnen og spejlbassinnet…..

P6141321

De høje jernkroner har jeg lige erhvervet mig og de passer godt ind her……

P6141310

Bedet set fra den anden ende af…….

P6141307

Foran orangeriet har vi et rosenbed og her står der en helt masse smukke lilla valmuer, de stammer fra frø jeg i sin tid var så heldig at få fra Claus Dalby, inden der blev så megen run på, som der er i dag, dem er jeg glade for….

IMG_1463

Et godt partnerskab…….

P6141308

I et af de nye bede står der den mørke stjerneskærm, geranium, digitalis, lysegul langsporet akeleje, en gammel violfrøstjerne, som bliver over 3 m høj og den duftende Rose-De-Recht……

P6141293

Kæmpe allium Misty Magic blomster på livet løs nu…..

IMG_1488

I dette bed står japansk tidsel sammen med lysegul langsporet akeleje, jeg kan godt lide den modsætning der er i farverne…..

IMG_1496

I min potagerhave gror alting godt, her i midten er det mine georginer, de har ikke været sat til forspiring, men syntes egentlig at de er godt på vej. Her i den vilde have er der en helt speciel stemning eller også er det mig, jeg holder utroligt meget af stedet……

IMG_1506

Og så fik vi endelig vand, tak for det :-).

 

 

 

 

 

 

11 tanker om “Sidste weekend med åben have den 17-19 juni kl 12 til 17 her i sommer….

  1. Kirsten siger:

    Hej Margit!
    Mange tak for et dejligt besøg i din have : -) Det havde jeg glædet mig rigtig meget til og blev ikke skuffet ..tværtimod…Det var en vidunderlig oplevelse
    Mvh Kirsten

  2. Anne-Grete Hundebøll siger:

    Hej Margit. Tusinde tak for en rigtig god dag vi havde hos dig i onsdags,det var en stor oplevelse at se din storslående have, og din søde gæstfrihed. Vi glæder os til du kommer til jule demo. De kærligste hilsner Anne-Grete

    • Bruuns Have siger:

      Kære Anne-Grete, altid dejligt når nogen kan lide ens have, vi trives og lever også i den, HVER dag :-), også dejligt at hilse på dig og jeg glæder mig også til at komme til Silkeborg for at lave en juledemo. :-), kh Margit

  3. marie siger:

    Du frister rigtigt med de lækre billeder. I går forelskede jeg mig i en pæon, som ligner din navnløse utrolig meget, og den hed Jan van Leeuwen. Ja hyldeblomstsaften bliver lyserød, og jeg synes også, den bliver mere sød.

    • Bruuns Have siger:

      Kære Marie, det er da dejligt at jeg kan friste lidt ;-). Jeg kan ikke alle navnene på mine planter, men det bliver bedre efterhånden, så hvis nu en eller anden også kunne bekræfte, at min pæon kunne hedde Jan van Leeuwen, så tror jeg, at jeg vil kunne huske den fremover :-). Hyldeblomstsaften står på min to do liste, det vil jeg glæde mig til :-), kh Margit

  4. Tante Grøn siger:

    Kære Margit.

    TUSIND TAK for en rigtig dejlig og inspirerende haveoplevelse i går. Margrethe og jeg storhyggede os, med at gå rundt og kigge på alle de smukke og inspirerende tableauer og haverum. Det var skønt, at se havens nye rum , som var blevet rigtig flotte. Jeg håber, at rigtig mange når, at vende forbi jeres inspirerende haveunivers her i weekenden. Det er jo to vidt forskellige oplevelser at se jeres kæmpestore have i sommertiden og i juleskruddet.

    Tusind tak for lækker kage, kaffe og hyggelig havesludder. Jeg glæder mig til at finde en plads, til de lækre ting, jeg fik købt i din ustyrligt lækre og fristende butik. Den har alt, hvad hjertet begærer. Og mere til.

    Ønsker jer en rigtig god weekend med solskin og glade havegæster.

    Knus, kærlige hilsner og tanker fra wos oppe å æ ø

    • Bruuns Have siger:

      Kære Tante Grøn, det er da utroligt de superlativer du kan finde på ;-), tusind tak for din ros, det betyder meget at de kommer fra dig :-). Det var vildt hyggeligt at dig og Margrethe kom på besøg, dejligt at gå rundt med jer og få en havesludder :-). Kære Tante, mon ikke du finder en lille plads til din nye ting, det tror jeg ;-). Mange kærlige hilsner og knus fra de sydligere himmelstrøg 🙂

  5. Anette siger:

    Hej Margit!
    Det ser utroligt godt ud hos jer, og hvor bliver det fantastisk at sidde med en blåregn som overdækning:-) Ja der hersker en skøn stemning i den vilde del af haven. For mig er den let og ubekymret . Har tidligere forsøgt mig med sådan et område i frugthaven, tror jeg forsøger igen.
    I går eftermiddag fik vi vand så hatten klaskede sammen om ørene;-)))
    Rigtig god sidste åbenhave weekend!
    kærlig hilsen Anette

    • Anette siger:

      PS kom lige til at se at de valmuer, dem du viser også lige er kommet i blomst her. Det var altså sjovt at læse du har dem fra CD og jeg har dem fra dig:-))

      • Bruuns Have siger:

        Kære Anette, tak skal du have, jeg har drømt om en blåregn i mange år og nu ser det ud til at lykkes med at sidde under en og bare være :-). Jeg kan kun anbefale en vild afdeling, for som du skriver hersker der en let og ubekymret stemning, her kan ukrudt ikke fange øjet, for det er ligegyldigt :-). Hvor lyder det dejligt at valmuerne trives ved dig, de er så smukke OG nemme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *