Sommer i drivhuset og kold forår udenfor…..

Godt at man kan nyde solens varme i drivhuset, når det bliver for koldt udenfor…..

Det kribler i fingrene for at fylde alle krukker med blomster både inde i drivhuset og udenfor i krukkerne….

JEG VIL SÅ GERNE, men jeg besinder mig også. Det jeg har plantet udenfor bliver dækket til hver aften af hensyn til frost og jeg tænder stearinlys i drivhusene hver aften….

Planter til udplantning står også herinde, kom nu forår!!!

Også fordi vi skal holde barnedåb for vores barnebarn i et telt i haven på søndag, heldigvis ser det ud til at blive bedre. Det er så hyggeligt at holde familiefest i haven i smukke omgivelser. Vi har holdt vores børns konfirmationer på denne måde og nu er tiden kommet til vores børnebørns barnedåb, det er tredje gang….

Viser lige lidt billeder fra haven, her kejserkroner, hyacinter og påskeliljer…..

Jeg kan rigtig godt lide de gule farver, de lyser så dejligt op. Selv om det er koldt og blomsterne derfor burde holde længere, så er den stive blæst hård ved dem….

Blue Diamond er en skøn tulipan, som er god til at komme igen og igen, dog har mosegrisene moret sig her i vinter og festet til den store guldmedalje i nogle af mine bede……

De mørke skyer har givet en del hagl og sne i dag, men aprilvejr er jo aprilvejr…….

Men jeg glædes over at gå rundt i haven og nyde alle mine løgplanter…..

I den vilde have er der selvfølgelig også narcisser……

Jeg har sat nogle løg i højbedene til afskæring, men jeg nænner det ikke…..

Det samme gælder her, men jeg nyder at de står der i højbedene, måske næste år….

 

Påskelagkage og den evige cyklus…

I dag byder jeg på påskehave lagkage af en en speciel art, dagen i dag skal nydes og selvfølgelig skal der hygges lidt….

Hvad er dagens anledning så…..

Jo, jeg bliver 60 år i dag og så har jeg vel lov til som “ældre” at være lidt for “mig selv”….

Nu hvor jeg er halvvejs i livet, tager jeg lige 60 år mere, man har vel lov til at være optimistisk……….

Jeg er optimistisk fordi foråret kommer igen og igen, den svigter mig aldrig, selv om jeg måske tvivler en gang imellem. Foråret med alt dens pragt, livsbekræftigelse, skønhed, farver, livgivende stilhed, larmende storhed, ydmyghed, evige gentagelser, energi og uendelige kombinationer af ALT….

Det giver mig håb hver gang og så gider jeg godt at tage endnu en tørn, med beskidte knæer, jord under neglene, ondt i ryggen, hjernen på standby, glæden, svimmelheden og så skidt da med at det tager lidt længere tid…..

Så jeg har lavet chokoladekage i dagens anledning med havens pynt…..

Jeg glædes over livet og alt det der tilkommer mig……

Skidt med kalorierne, spis af livet, mens du har det, velbekomme :-)…..

 

Forår i orangeriet…..

Så kan der sættes kryds ud for orangeriet, huset og tæpperne vasket, nye blomster er flyttet ind, foråret er på besøg….

Og jeg har været igang med at lege, fundet forårets tøjet frem og i fuld forventning om at foråret bliver en fest….

Corsagen knappet til og pyntet med de smukkeste blå perlehyacinter…..

Hatten sat på sned…..

Mine blå deodoranter med deres liflige duft, frisk og forførende…..

Guirlander med perlehyacinter som frås….

Forårets indtog i form af forskellige blomster, krukker og andet godt ;-)……..

Blå og rosa, feminint og råt som jeg elsker det….

Noget med patina, andet med sjæl og noget gammelt…..

Det romantiske….

På bordet står der husfred med min lille skønne kvinde midt i alt det grønne…..

Sofaen er klar til mange hygge stunder…..

Lidt pynt på hylderne…..

Så alt i alt, nu skal der leves, hygges, nydes igen…..

En lille detalje, digitalis som har sået sig selv her i orangeriet, de får lov til at stå, det bliver spændende at følge…..

God påske til alle….

 

 

Blogger-event hos B-Green og gartner Henning Pedersen…

Har i dag været på blog-event arrangeret af B-green og gartner Henning Pedersen, du kan finde dem her http://bgreen.dk/ og gartner Henning Pedersen som du kan se her http://www.pedersen-as.dk/.

Gartner Henning Pedersen fortæller her om trenden inden for nordiske grønsagsverden, hvor blomster og grønsager kombineres som dekorative indslag i haverummet eller krukker på terrasser og altan. Ud over at det er yderst dekorativ, så kan man også udnytte deres egenskaber i madlavningen…..

Læg mærke til at grønsagerne også bruges her som her som dekoration på bordet, dem kunne man så sidde og nippe lidt af, skøn ide….

Grønsagerne kunne f.eks være buskbroccoli, palmekål, rød-grønkål, artiskok og bladbeder kan alle anvendes i krukker og bede. Valske bønner, buskbønner og farvede ærter vil også kunne bruges som dekoration med deres farvede blomster og bælge, samt give et sundt tilskud til salatskålen…

Her ses et udvalg som vi blev præsenteret for…..

Her kommer B-green også ind i billedet, da de er rigtig gode til at finde noget anderledes som kan bruges både til blomster og grønsager. Jeg kan rigtig godt lide deres rustikke stil, som i den grad kombinere det rå med det feminine….

Smukt ser det ud med Zink, krukker, skodder, trådkurve og europaller. Det er kun fantasien der sætter grænser…..

B-green`s krukker stammer fra Vietnam, hvor de er håndlavet, hvor usandsynlig det end kan lyde, fordi de bestemt ikke er dyre. B-green`s varemærke er også blevet, at man kan købe krukkerne patineret, hvad der er meget smukt og også meget eftertragtet….

B-green er efter min mening eminent til at vise deres produkter frem og er en stor inspirator for mange….

Deres krukker findes i mange farver og variationer…..

Alle de blomster vi ser er fra gartneriet og her ser vi nogle narcisser jeg ikke har set så mange af, men helt sikkert vil vinde en plads i vores haver fremover….

Vi var en tur rundt i drivhusene og det var spændende at se produktionen og samtidig dejligt at se at ikke alt behøver at komme udefra, men at vi også godt kan producere planter her i Danmark…..

Drivhusene er delt op i varme, mindre varme og kolde drivhuse, derudover er der også planter der kommer helt ud, for at blive hærdet. Her er det palmekål og rød-grønkål der står forrest…..

Der er noget fascinerende ved at stå og kigge ud over alle planterne…..

Her fortæller Henning Pedersen om de bitte små lavendler som dog kommer fra Holland og skal pottes op…

Blue River hedder de, så små var også vores lavendler, da vi i sin tid plantede vores ca 200 m lange lavende bed….

Her bliver sidste års planter gjort salgs klar….

Primula i lange rækker og alle farver……

Noget for en enhver smag…..

En anderledes marguerit, jeg desværre ikke kan huske navnet på, andet end at den blomster hele sommeren……

Her i en anden farve……

Her ses en anderledes lavendel, som jeg ikke har set før, den er smuk i bladene og den dufter helt fantastisk…..

Det var virkelig interessant at se de mange drivhuse og se hvordan de organiser sig, Og så kan jeg sige, at der var styr på tingene og en faglig stolthed, som de bestemt kan være bekendt….

Sluttelig skulle vi hver især lave en kasse med blomster og grønsager og det var sjovt at se hvor forskellige de blev, her er min…

Her os alle…

Så jeg håber at du blev inspireret til at gå i gang med at blande blomster og grønsager, alt efter DIT hjerte…..