En dejlig mild dag, som der gerne må komme nogle flere af….

Der er visse udfordringer i dette forår, blomster ud, blomster ind, dække til, dække af……….nu må det godt være slut, heldigvis en dejlig mild dag i dag, bare kom med flere af dem….

Vores store rododendron er ved at springe ud og den er altid rigtig flot at kigge på når man kommer forbi eller kører ind i indkørslen…..

Min efterhånden gamle Buddha troner vanlig i sin egen verden og tænker sine tanker….

Opstilling med forskellige krukker og blomster…..

På trellerbænken foran mit driiverhus skal der selvfølgelig også være noget pænt at kigge på……

Magnoliaen er også ved at springe ud og kan senere give skygge til både orangeriet og bænken….

På den hvide plads er der altid læ, da takshækken som står i en rundbue omkring pladsen…..

En anden lille hule er ved kastanjehegnet med slyngrosen Ghislaine de Fèligonde…..

Jeg er ellers øm over mine løgplanter, jeg plukker aldrig nogen til at tage med ind i huset, men i anledningen af vores åben have gør jeg det…..

Jeg har en eller anden tvangstanke inde i mit hovedet, at man kan se hvor jeg har plukket dem og at de så mangler i bedet….

Jeg nyder forsat mit lille skur, det er et skønt sted at sidde……

Tulipanerne smiler til mig lige ved siden …..

Jeg skal helt bestemt have flere forårsløg i mine højbede til næste år…..

Men ellers står der en del i bedene som bare venter på at komme ud i haven, så kan jeg også komme til at så…..

Georginerne er godt på vej op, de har været dækket med plastik og tæpper af og på……

En anden lille buket…..

Opstilling ved mit lille galleri…..

Man kan nu rigtig nyde at det hele grønnes, her på strøget er alt i fuld fart…….

Stien på vej ned til pergolaen, man kan se dagliljerne i højre side og azalerne på spring til venstre……

Bøgetræerne er endelig sprunget ud, tror ikke jeg kan huske hvornår det sidst var så sent……

Her kan vi også se shelteren oppe fra huset….

Udsigten fra sydterrassen over til orangeriet…..

Sluttelig græsserne Mosebunke i mine rustne blomsterkasser…..

Håber at nogen skulle få lyst til at besøge min have her nu på lørdag d 13 og søndag d 14, begge dage fra kl 12 til 18…

 

Processen shelter er nu færdig og klar til indflytning….

Den længe ventede shelter er nu færdig og klar til indflytning og jeg glæder mig helt vildt…..

Men I kan se processen her….

Shelteren kommer til at ligge i et gammelt hegn, som vi har fået ryddet godt og grundigt op i og med den fantastiske udsigt ned over engen og søen. Det har været et vinterprojekt at få vores læhegn renovereret og få fældet de gamle fyr og andre træer der ikke kunne mere….

Der blev også ryddet op i underskoven, så man kan lægge inde i shelteren og kigge ud på søen, hvor rådyrerne drikker, fiskehejren fanger tudser, samt alle de andre dyr der enten render rundt eller flyver rundt og gør stedet til noget helt specielt…

Shelteren er lavet i rustikke kalmer brædder og er solidt bygget, så storme kan bare komme an…..

Målene er indvendig: B340xD210 cm og udvendig H200xB420xD360 cm.

Når jeg engang komme til at ligge inde i den, så vil min udsigt være sådan…

Mit barnebarn Nynne er nede for at godkende projektet og skal selvfølgelig sove med her, forhåbentlig mange gange….

Så kom sider, bund og tag på, samt der blev lavet en bålplads foran. Jeg har også fået et bålsæt, som skal stå her og bruges til mange pølser og snobrød….

Igen udsigten fra shelteren og bålpladsen…..

Set bagfra, her bliver der senere ryddet og plantet til…..

Myggenet skal sættes op som værn mod myg og gnavpander, ligeledes skal jeg have lavet en madras som ikke modtager fugt, sådan jeg bare kan tage min sovepose med under armen, når jeg får lyst til at sove i det fri…..

Det at ligge og kigge på gløderne og lytte til fuglenes godnatsang og morgensang for den sags skyld, det bliver stort…..

Så blev det tid til at lægge græs på taget, få ryddet op, lagt flis og vande taget….

Og ja vi har vandet det, men vander også haven i øjeblikket, ALT er så tørt, vi prøver at være på forkant, men kan godt se at taget skal have en ordentlig sjat igen, så det gør vi…

Jeg/vi syntes at den er blevet så fin, så nu skal der bare såes græs…..

Den kan ses oppe fra huset…..

Bænke/borsættet skal flytte et passende sted hen, det mangler vi, men så er vi også klar…..

 

 

 

 

Åben have lørdag og søndag den 13-14 maj, begge dage fra kl 12-18.

Den 13 og 14 maj holder vi åben have fra kl 12-18….

De billeder jeg viser, er fra haven lige her og nu, her svovlgule anemoner og lysegule hyacinter……

Narcissen Hawera og kærmindesøster….

Opstillinger i haven findes flere steder….

Den skønne hundetand……

Narcisser og skovmærker der breder sig flittigt….

Klematis Miss Batman, som snart er klar til at springe ud….

Den vilde have…..

Hvor der også er flyttet et par bistader ind…..

Glade tulipanfarver……

Blue Diamond, Spring Green og Thalia…..

Masser af narcisser…..

Narcisser med skøn baggrund….

Masser af tulipaner på vej, dog har mosegrisene muntret sig….

Narcisser i mange forskellige afskygninger…..

Smukke i nærbilleder…..

Selvsåede forglemmigej, hyacinter, narcisser og tulipaner på vej….

Har sat en del kejserkroner, det har bestemt været vellykket, dog er de ved at være færdige, men de har givet så meget til haven….

Påskeklokker omkranset af Thalia….

Milegræs og kærmindesøster…..

Masser af græsser godt på vej sammen med tulipaner og allium…..

Botaniske tulipaner….

Man bliver i godt humør af alle de glade forårsblomster…..

Foråret i alt sin pragt…..

Terrasser klar til at indtages og nyde foråret og den kommende sommer på….

Mit driiiiverhus…..

Orangeriet hvor livet også nydes…..

Med diverse opstillinger……

Klar til forårsfest…..

Ting og sager til at skabe stemning med…..

Dette billede er 8 dage gammelt, der er sket meget nyt, jeg kan se at min blåregn kommer med mange blomster….

Mine høje blomsteropsatser….

Guldregnalleen som jeg glæder mig så meget til, sammen med alle de allium der også er på vej…

Så skulle du få lyst til at besøge min have er du meget velkommen, entre 50 kr og gratis kaffe og kage :-)….

Håber at vi ses :-)…..

 

 

Sydterrassen er nu klar til åben have….

Sydterrassen er nu klar til åben have, dvs faktisk kommer det første gruppebesøg allerede på mandag….

Der er blevet rundt på de forskellige ting, gammelt har fået ny plads og nyt har fået gammel plads….

Trellebænken er flyttet og virker mere luftig her end den gamle hyndekasse, de turkiske skodder er flyttet udenfor og er med til at live op på den røde mur….

En gammel bænk har fundet sin plads imellem krukkerne….

Mit gamle fuglebur hænger dog forsat der hvor den plejer……

Spisebordet er også blevet shinet op, den var tidligere naturfarvet, som jeg syntes var lidt kedeligt, så min mand har malet den sort og det er jeg rigtig godt tilfreds med…..

Så ikke mere nattefrost, tak….

Så kom maj du søde milde :-)…..

 

Barnedåb af mit barnebarn i Bruuns Have…..

I søndags holdt vi barnedåb i haven, haven står i sin flotteste kjole lige nu, så det er absolut en en dejlig oplevelse at nyde sit barnebarn, forældrene og resten af gæsterne i hyggelige omgivelser…

Bordene er dækket og lammeskind lagt ud for en sikkerheds skyld, men solen skinnede lystigt hele dagen….

Bordet er dækket med forskellige genbrugs tallerkner, som er meget dekorative. Servietten er helt enkelt rullet med græs og pyntet med en perlehyacint og et navneskilt….

Dekorationerne er lavet på stativer med hvidtjørn, pyntet med farvede æg, efeu og kobberblomster. Inde i midten stearinlys og perlehyacinter i en patineret krukke. Det er lavet lidt rustikt, da det jo er til en dreng..

På bordet er der lavet en fugl som dekoration til at pynte på madbordet, her står kaffekopper også fra genbrug i forskellige modeller….

Efter kirken var der lidt til ganen, da dåben var meget tidligt…..

Limesmåkager med lyseblå glasur og de skønne hornvioler…..

Dejligt at der findes spiselige blomster som kan være med til at sætte lidt kolorit på farverne…..

Der var også små “snack” bestående af tortillas pandekager, fetaost, philadelphiaost, valnødder og i den ene halvdel bredbladet persille, i den anden mynte og koriander…..

Til dessert hjemmelavet is, lakridsis og chokolade is….

Vandmelon som barnevogn og masser af frugt….

En kage til at afslutte det hele…..

( Åh jo,vi fik også hovedret 😉

Kusine Nynne er dybt forelsket i sin lille fætter William, ja det var en dejlig dag….

Dåbskjolen er en familiedåbskjole, jeg købte den til min førstefødte, så begge mine børn er døbt i den og nu også 4 børnebørn….

Sommer i drivhuset og kold forår udenfor…..

Godt at man kan nyde solens varme i drivhuset, når det bliver for koldt udenfor…..

Det kribler i fingrene for at fylde alle krukker med blomster både inde i drivhuset og udenfor i krukkerne….

JEG VIL SÅ GERNE, men jeg besinder mig også. Det jeg har plantet udenfor bliver dækket til hver aften af hensyn til frost og jeg tænder stearinlys i drivhusene hver aften….

Planter til udplantning står også herinde, kom nu forår!!!

Også fordi vi skal holde barnedåb for vores barnebarn i et telt i haven på søndag, heldigvis ser det ud til at blive bedre. Det er så hyggeligt at holde familiefest i haven i smukke omgivelser. Vi har holdt vores børns konfirmationer på denne måde og nu er tiden kommet til vores børnebørns barnedåb, det er tredje gang….

Viser lige lidt billeder fra haven, her kejserkroner, hyacinter og påskeliljer…..

Jeg kan rigtig godt lide de gule farver, de lyser så dejligt op. Selv om det er koldt og blomsterne derfor burde holde længere, så er den stive blæst hård ved dem….

Blue Diamond er en skøn tulipan, som er god til at komme igen og igen, dog har mosegrisene moret sig her i vinter og festet til den store guldmedalje i nogle af mine bede……

De mørke skyer har givet en del hagl og sne i dag, men aprilvejr er jo aprilvejr…….

Men jeg glædes over at gå rundt i haven og nyde alle mine løgplanter…..

I den vilde have er der selvfølgelig også narcisser……

Jeg har sat nogle løg i højbedene til afskæring, men jeg nænner det ikke…..

Det samme gælder her, men jeg nyder at de står der i højbedene, måske næste år….

 

Påskelagkage og den evige cyklus…

I dag byder jeg på påskehave lagkage af en en speciel art, dagen i dag skal nydes og selvfølgelig skal der hygges lidt….

Hvad er dagens anledning så…..

Jo, jeg bliver 60 år i dag og så har jeg vel lov til som “ældre” at være lidt for “mig selv”….

Nu hvor jeg er halvvejs i livet, tager jeg lige 60 år mere, man har vel lov til at være optimistisk……….

Jeg er optimistisk fordi foråret kommer igen og igen, den svigter mig aldrig, selv om jeg måske tvivler en gang imellem. Foråret med alt dens pragt, livsbekræftigelse, skønhed, farver, livgivende stilhed, larmende storhed, ydmyghed, evige gentagelser, energi og uendelige kombinationer af ALT….

Det giver mig håb hver gang og så gider jeg godt at tage endnu en tørn, med beskidte knæer, jord under neglene, ondt i ryggen, hjernen på standby, glæden, svimmelheden og så skidt da med at det tager lidt længere tid…..

Så jeg har lavet chokoladekage i dagens anledning med havens pynt…..

Jeg glædes over livet og alt det der tilkommer mig……

Skidt med kalorierne, spis af livet, mens du har det, velbekomme :-)…..

 

Forår i orangeriet…..

Så kan der sættes kryds ud for orangeriet, huset og tæpperne vasket, nye blomster er flyttet ind, foråret er på besøg….

Og jeg har været igang med at lege, fundet forårets tøjet frem og i fuld forventning om at foråret bliver en fest….

Corsagen knappet til og pyntet med de smukkeste blå perlehyacinter…..

Hatten sat på sned…..

Mine blå deodoranter med deres liflige duft, frisk og forførende…..

Guirlander med perlehyacinter som frås….

Forårets indtog i form af forskellige blomster, krukker og andet godt ;-)……..

Blå og rosa, feminint og råt som jeg elsker det….

Noget med patina, andet med sjæl og noget gammelt…..

Det romantiske….

På bordet står der husfred med min lille skønne kvinde midt i alt det grønne…..

Sofaen er klar til mange hygge stunder…..

Lidt pynt på hylderne…..

Så alt i alt, nu skal der leves, hygges, nydes igen…..

En lille detalje, digitalis som har sået sig selv her i orangeriet, de får lov til at stå, det bliver spændende at følge…..

God påske til alle….

 

 

Blogger-event hos B-Green og gartner Henning Pedersen…

Har i dag været på blog-event arrangeret af B-green og gartner Henning Pedersen, du kan finde dem her http://bgreen.dk/ og gartner Henning Pedersen som du kan se her http://www.pedersen-as.dk/.

Gartner Henning Pedersen fortæller her om trenden inden for nordiske grønsagsverden, hvor blomster og grønsager kombineres som dekorative indslag i haverummet eller krukker på terrasser og altan. Ud over at det er yderst dekorativ, så kan man også udnytte deres egenskaber i madlavningen…..

Læg mærke til at grønsagerne også bruges her som her som dekoration på bordet, dem kunne man så sidde og nippe lidt af, skøn ide….

Grønsagerne kunne f.eks være buskbroccoli, palmekål, rød-grønkål, artiskok og bladbeder kan alle anvendes i krukker og bede. Valske bønner, buskbønner og farvede ærter vil også kunne bruges som dekoration med deres farvede blomster og bælge, samt give et sundt tilskud til salatskålen…

Her ses et udvalg som vi blev præsenteret for…..

Her kommer B-green også ind i billedet, da de er rigtig gode til at finde noget anderledes som kan bruges både til blomster og grønsager. Jeg kan rigtig godt lide deres rustikke stil, som i den grad kombinere det rå med det feminine….

Smukt ser det ud med Zink, krukker, skodder, trådkurve og europaller. Det er kun fantasien der sætter grænser…..

B-green`s krukker stammer fra Vietnam, hvor de er håndlavet, hvor usandsynlig det end kan lyde, fordi de bestemt ikke er dyre. B-green`s varemærke er også blevet, at man kan købe krukkerne patineret, hvad der er meget smukt og også meget eftertragtet….

B-green er efter min mening eminent til at vise deres produkter frem og er en stor inspirator for mange….

Deres krukker findes i mange farver og variationer…..

Alle de blomster vi ser er fra gartneriet og her ser vi nogle narcisser jeg ikke har set så mange af, men helt sikkert vil vinde en plads i vores haver fremover….

Vi var en tur rundt i drivhusene og det var spændende at se produktionen og samtidig dejligt at se at ikke alt behøver at komme udefra, men at vi også godt kan producere planter her i Danmark…..

Drivhusene er delt op i varme, mindre varme og kolde drivhuse, derudover er der også planter der kommer helt ud, for at blive hærdet. Her er det palmekål og rød-grønkål der står forrest…..

Der er noget fascinerende ved at stå og kigge ud over alle planterne…..

Her fortæller Henning Pedersen om de bitte små lavendler som dog kommer fra Holland og skal pottes op…

Blue River hedder de, så små var også vores lavendler, da vi i sin tid plantede vores ca 200 m lange lavende bed….

Her bliver sidste års planter gjort salgs klar….

Primula i lange rækker og alle farver……

Noget for en enhver smag…..

En anderledes marguerit, jeg desværre ikke kan huske navnet på, andet end at den blomster hele sommeren……

Her i en anden farve……

Her ses en anderledes lavendel, som jeg ikke har set før, den er smuk i bladene og den dufter helt fantastisk…..

Det var virkelig interessant at se de mange drivhuse og se hvordan de organiser sig, Og så kan jeg sige, at der var styr på tingene og en faglig stolthed, som de bestemt kan være bekendt….

Sluttelig skulle vi hver især lave en kasse med blomster og grønsager og det var sjovt at se hvor forskellige de blev, her er min…

Her os alle…

Så jeg håber at du blev inspireret til at gå i gang med at blande blomster og grønsager, alt efter DIT hjerte…..

 

 

 

Lady in blue….

Blå er en af de farver der bestemt tilhører foråret, hvad er bedre end en blå himmel og blå blomster, ja jeg kan ikke komme i tanke om det lige nu, før lige om lidt, hvor det er de gule og hvide farver der dominere og som jeg så forelsker mig i…….nå ja måske også en lille kop kaffe i forårets svimlende beruselse….

Smukke blå Iris med deres gule glimt, en løgplante man skal nyde max, da den er flygtig, men dog det hele værd….

De passer ind overalt, her har de fået liv i en stor krukke og når de takker af, skifter de bo og flytter ud i haven….

I flok omkranset af birkegrene…..

På bordet står også to zinkbakker fyld med blå perlehyacinter og madammen i midten, Lady in blue. Den bare jord er dækket af barkstykker med spyd på bagsiden, så de ikke flyver af….

Jeg har en fransk madame i hver bakke og dem holder jeg rigtig meget af, de flytter løbende rundt til forskellige steder i haven…..

De blå perlehyacinter står til gengæld rigtig længe og de flytter også ud i haven efterfølgende. Det gør at jeg aldrig er ked af at købe løgblomster, da de jo kvittere med blomster år efter år…..

Åben have

Vi holder åben have i år på følgende datoer, 13-14 maj, 30 juni og 1 juli, alle dage fra kl 12-18, entre 50 kr og gratis kaffe og kage.

Tulipaner 1 maj 2014 018

Ud over åben have datoer, kan man som gruppe på mindst 10 personer, besøge haven efter forudgående aftale på 24631207.

P5040430

Ved gruppebesøg på minimum 20 personer, kan vores retro pølsevogn bestilles, så vil min mand svinge pølser/hotdog over disken…

Tulipaner 1 maj 2014 018

I haven er der lagt ca 15000 løg, som blomster på forskellige tidspunkter…

Tulipaner 1 maj 2014 027

Der er løg i alle farvesammensætninger…..

P5180800

Nogle med mere knald på end andre…

P5180804

Også i sarte farver….

P5180796

Her de sarte farver sammen med kobber farvede alunrod og røn……

P5040463

Bedet her foran huset får andre farver i år, ikke fordi vi ikke kunne lide disse farver, jeg var helt vild med dem. Men fordi bedet var ungt, så de blev taget op efter afblomstringen og sat et andet sted i efteråret. Så nu er jeg spændt på den nye sammensætning, om den lykkes lige så godt…

26 april haven 2015 038

Vi har valgt at sætte væsentlig flere påskeliljer og liljer i haven i år end tulipaner. Det er der en god forklaring på, nemlig at når man har så mange tulipaner som vi har, så kan de ikke tages op hvert år, det er alt for stort et stykke arbejde. Der går til dels svamp i tulipanerne efter et par år og mange er så forædlet at de ikke kommer igen, mosegrisene elsker dem også. Påskeliljerne kommer trofaste igen og igen, samt de lades i fred for mosegrisene. Dermed ikke sagt at der ingen tulipaner er, DET er der, men jeg kigger mere på om de hører til den type der kommer igen eller ej. Nå..ja..så har jeg da også lidt af de skønne, men svigefulde ;-)….

26 april haven 2015 031

Her i skovhaven bliver der et mylder af alt godt for øjet og sjælen….

19 maj 2014 054

Allium skal vi ikke forglemme, de står skønt her med hosta….

P6011010

Allium er en dejlig løgovertager efter tulipaner og påskeliljer….

P6010988

De gør sig godt i flok og her med den japanske tidsel….

19 maj 2014 055

Når æbeltræerne blomster og derefter smider deres kronblade, bliver man fortryllet…

P6141292

Krukkehaven er et kapitel for sig, her nydes og ydes….

P6031085

Vores 9 meter lange spejlbassin flankeret af guldregn, allium og iris, jeg elsker dette sted….

P7080032

Den vilde have, hvor græsset får lov til at gro i afgrænsede områder, i det område er der over 2000 påskeliljer, der kommer vilde blomster og man kan sidde og nyde det bla under blommetræet….

P7080039

Græsserne har holdt deres indtog i haven og vi nyder dem, vi fik plantet mange forkellige sidste år og de vil komme betydelig mere til deres ret i år…

P6290841

Pergolaen med Snow Goose, som topper omkring først i juli og genblomster løbende i mindre mængde efterfølgende….

P6290846

 

Her er en duft uden lige…..

P6290888

En anden fortræffelig rose er Lykkefund, denne her slynger sig op i 5-6 meters højde og er et under med alle de blomster og dufte…

P6141329

Jeg har skiftende stilleben i haven og jeg nyder at lege i dette univers…..

P6141327

Rusten jern er et gennemgående tema i haven, her sammen med digitalis, pæoner, roser, stjerneskærm, geranium, hosta osv…

P6141280

Slyngroser gør sig altid godt i en have, her er det rosen Alchymist…

P6111194

Orangeriet er også et af de steder jeg leger med skiftende stilleben og et super skønt hus at bruge året rundt, hvad vi er gode til….

P6111205

Driiiverhuset er mit opladningsted, da jeg ofte tager mig en lur liggende lyttende til fugle, vinden, regnen og hvad lyde der nu måtte være og tænker nye tanker om haven….

P6131235

Andre opstillinger, her bla ved siden af mit galleri og lille butik…

P6010993

Et af vores andre bede med azalea og astilbe, et mere gammeldags bed, men jeg elsker det….

P5260924

Om sommeren er vejen ned til vores å, Karup å, underskøn. Vi har 900 meter år strækning og vi har renoveret søen på vej derned, der er plantet bla 140 iris: Som noget nyt er der blevet etableret en shelter med bålplads….

P1011628

Mit potteskur, som jeg fik i efteråret glæder jeg mig til at nyde og bruge….

påfugl

Vinterbillede fra min potagerhave, når det ikke er et sommerbillede, er det fordi det ikke ser sådan ud mere, jeg har fået en del op at hænge hen over efteråret….

P5260928

 

Den hvide plads hedder dette haverum, det er kommet af at der tidligere lå hvide sten, men de passede ikke ind, så det blev fjernet igen. Deraf navnet, men også praktisk med navne på de forskellige haverum, når de omtales herhjemme…

IMG_1506

En regnvejrsdag i haven er heller ikke at kimse af og denne lille fyr hjælper med at holde styr på tallene….

Clausholm og haven 3 juni 2014 121

Krydderurtehaven eller rummet, dejligt praktisk og samtidig kønt….

Clausholm og haven 3 juni 2014 073

Dette bed er lavet fuldstændigt om og det bliver spændende at se om det nye bliver som jeg ønsker det…..

28 maj haven 057

På vandring i haven må der godt være lidt andet og oppe i højden at kigge på……

28 maj haven 050

Sommerstemning fra den vilde have…..

25 juli 2014, morgenfruer 4 i 1 012

Dette skal være det sidste billedet, hvor skal man begynde og hvor skal man ende. Begrænsningens kunst har altid været min svage side, så jeg håber at I nåede hertil og at du/I kunne fristes til at komme forbi :-)…

I skal være velkommen :-)….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kaffe i solen i mit “bette” skur :-)….

Nu kan man for alvor mærke solens tiltagende magt, så livgivende sol og kaffe, er vel ikke det værste der kan ske på sådan en smuk dag….

P1011623

Her står lidt sejlivet og frosttålende forårsblomster, de står lidt beskyttet i skuret og jeg har også fået indrettet mig en beskyttet siddeplads mod den sydvendte sol….

P1011631

Potteskuret skal bruges både til fornøjelse og praktiske ting, men lige nu er det for tidligt at potte andet end vintergækker, perlehyacinter, vibeæg og hyacinter, det er selvfølgelig også andre, men det er dem her jeg har valgt, de er så smukke :-)…..

P1011632

Jeg har i dag nydt kaffen og et haveblad og ladet min krop blive varmet op af solen…..

P1011646

Jeg har valgt en god stol og nogle gode hynder at sidde i, plus et tæppe hvis det er nødvendigt….

P1011643

I vindueskarmen står evig dejlige perlehyacinter på små mønstret kakler….

P1011635

På væggen hænger der en figur som jeg faldt for, da jeg besøgte Iben Riis også kaldet Flormaker. Den giver lidt liv i rummet og blomsterne i blomsterkurven skaber modspil….

P1011647

På bordet er der patinerede krukker, en blå hest og de mest skønne forkobrede mælkebøtter……

P1011649

Selv om det ikke er mælkebøttetid, så passer de godt i farven til resten af sortimentet…..

P1011664

Vintergækker tror jeg ikke nogen kan hade, årets første forårsbebuder, umådelig smuk og ren……

P1011652

Vibeæggene er jeg ved at have rigtig mange af her i haven og alle potter jeg køber ender alligevel også i haven. Så måske en dag, nænner jeg at plukke en buket…

P1011670

Tilbage til tæppet, det fik jeg brug for, da jeg hentede mit barnebarn i børnehaven i dag, hun skulle nemlig drikke kakao og spise kage i mormors have idag, “fordi nu er det jo sommer” som hun siger :-).. Så er det godt tæppet kan bruges, det kan altid vaskes, så pyt med støvler og krummer :-)….

 

Engen, dyrelivet og en ny shelter…….

Engen er egentlig et forsømt område, som jeg ikke har skrevet ret om og derfor laver jeg nu dette indlæg, også fordi det er et unikt sted, med masser af dyre og planteliv. Det vil jeg fortælle lidt om nu og gentage, når det bliver sommer, med sommerbilleder. For at få det optimale ud af naturen, så bliver der nu bygget en shelter i engen, som jeg i øvrigt har fået på forhånd i fødselsdagsgave af min dejlige mand :-).

Billedet her viser vores matrikel, vi har ca 20 tdr land tilbage, resten er solgt for 10 år siden. Vi har jord ned til Karup å, med knap en kilometer å-strækning, med masser af fisk….

vores jord

De grønne marker er ikke vores mere, men man kan se en lille skov yderst til højre med en sti igennem, længere til venstre kommer vores bolig areal og have på ca 7000 m2. Igen længere til venstre kommer engen som åbner sig mod nord og er afgrænset via åen og den tværgående blå streg mod nord og mod syd er det den røde og den blå der er grænsen. Så som I kan se, har vi faktisk et ret stort engareal, som lægger hen i ren natur. Man kan også se en del grøn buskads, som vi kæmper med, da engen ikke bliver afgræsset….

Rådyr2

Udsigten fra vores hus ned over engen har jeg vist før, den elsker vi og ligeledes de rådyr der færdes der…

P1011595

For enden af haven med et kig ned over en del af engen, hvor man kan se søen til venstre og noget buskads til højre, der skal vores shelter ligge…

P1011569

På vej ned mod søen er der masser af spor af rådyrene og ligeledes er der også vekselstier rundt omkring fra dem….

gravænder

Hernede ser vi gravænder om foråret…

ænder

Mens de almindelige ænder er der hele året….

P1011570

Jeg har skrevet tidligere at vi har plantet 140 lilla sumpiris i forskellige grupper, det bliver spændende om de vil gro her…

fiskehejre

Fiskehejren elsker at stå ved søen og fange noget mad, der er ihvertfald masser af frøer hele året og haletudser om foråret, så velbekomme…

P1011572

Herinde blandt træerne og hvor krattet gror vildt, skal der ryddes op, her skal shelteren stå….

shelter

Den kommer til at se sådan ud og det bliver ligeledes med både sidde og bålplads….

P1011576

Her kan vi nemlig både sidde og ligge i læ for vestenvinden, kigge, lytte, mærke at vi er til og nyde naturen og alt den leben der er her….

ugle_cb

Tænk sig at lytte til uglens tuden om natten…

Ræv Blåvand 2013-02-23-04

Høre rævens gøgen….

gøgen

Samt høre gøen`s trillen, alt sammen lige for næsen af os, men også muligvis se dem, glæder mig så meget…

P1011587

Engen er sin egen på denne årstid og får sit helt eget liv om sommeren…..

P1011585

Der er vådt hernede nu og rimeligt frossent, så vi fælder det der nu kan lade sig gøre uden at vi synker i. Hele stykket her fra syd og hele vejen mod nord, er lige blevet slået. Så er der klar til en ny sæson….

P1011584

Man kan godt ane alle de fældede piletræer, vi lader de rigtige træer blive stående…

P1011583

Selv en kold vinterdag, syntes jeg alligevel der er smukke farver….. Men hvem ellers bor her…

fasan

Det gør fasanerne, også den sorte slags. De spiser iøvrigt oppe i vores have morgen og aften….

agerhøne

Agerhønsene er her også, men de har haft trange kår i en del år, men nu ser de heldigvis ud til at klare sig bedre…..

dobbeltbekkasin--45x_bekasina_3

Foto af bekkasinen er lånt, det er mig en gåde hvordan man kan fotografere den, den er så lynhurtig og den har en meget karakteristisk lyd, så man er slet ikke i tvivl når man hører den…..

P1011581

I morgen skal vi igang med flishuggeren, det vil sige ikke mig, men min søn og mand, samt en hjælper. Det her er stien på vej ned til åen som er spærret, så I får ikke lige et billede i dag af åen….

hare

Vi mangler stadig nogle dyr, bla haren, de er så sjove når de leger ned over engen, dem kan man kigge på længe…

P1011591

 

Her er det stien på vej hjem fra åen….

P1011592

Når jeg vender mig om ser det sådan ud….

gøgeurt1

Åhhh jeg glemte lige den fredede plettet gøgeurt, den gror rigtig mange steder i engen og blomster om foråret….

gøgeurt

Findes også i denne variation….

P1011597

Men vi var jo på vej hjem over, sådan ser det ud nu……

P5260924

Og sådan sidst i maj måned…..

P1011599

Så vender jeg mig om, det er nu….

P5260926

Og sådan om “kun” 3 måneder…..

spætten

Vi er nu kommet tilbage til haven og her bor den røde flagspætte året rundt. Et af forårs tegnene er når den begynder at tromme….den er begyndt :-)….

Egern-januar-18-januar-2014-001

Egernet bor her også, men den er ikke sådan at få øje på, selv om vi lokker med mad. Tænker at det er fordi vi har hasseltræer på vej ned til åen og at der er mad nok der….

11 juni 2015 haven 054

Det er ikke noget nyt at vi har duer, dem nyder vi hver dag, de er så tillidsfulde, men desværre….

duehøg

Så “elsker” duehøgen også duerne, men vi elsker ikke duehøgen her i haven ihvertfald, når der nu er nok mad i engen. Men her serveres ved kasse et, den har været så fræk at sidde ovenpå dueslaget og når der så kom en due ud, så haps…. Vi gik fra 12 duer til 3 duer på no time…. Men heldigvis flyttede de sidste 3 duer bopæl i nogle måneder og er nu vendt tilbage igen, bare duehøgen ikke opdager det og der fluks kommer blade på vores træer NU….

Dyrebillederne er lånt fra fugle og natur og naturstyrelsen, bortset fra nogle af mine egne og billedet af bakkasinen som er fra naturfoto.ze.

Så jeg vil slutte med de sidste par billeder af den kommende shelter, hvorfra vi skal nyde alt det jeg nu har fortalt og skrevet om. Om jeg glæder mig, hvad tror du ;-)…. HELT VILDT :-).

shelter3

Bord og bænkesættet kommer også til at stå der og læg så lige mærke til græsset på taget, det skal selvfølgelig være der….

shelter1

Billederne er fra Herning savværk, hvor man kan købe dem….

Der er selvfølgelig mange andre interessante dyr og planter i engen, men mere om det i en sommerversion….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er så stille nu…..næsten og smukt..

Her er så stille nu, men alligevel er der lidt puls. Jeg syntes at det er dejligt med et pusterum her i vintertiden og det at gøre næsten ingenting, så bliver der også plads til nye tanker…

P1011522

Men alligevel bliver der lavet lidt, det er en god årstid at få fældet træer på og i det hele taget at få ryddet op i de forskellige hegn….

P1011524

Det er vi i fuld gang med, det vil sige ikke mig, jeg nøjes med at kigge. Der var engang jeg kunne, men heldigvis har jeg kvalificeret hjælp i form af dels min mand og en hjælper. Her laver vi bla et lille hule med en væg af de ny fældet træer. Lærketræerne stod ellers rigtige fine i hegnet, men de var blevet alt for store og skyggede alt for meget i vores bede og på græsset, hvor de faktisk kun groede mos. Tilbage står nu kun birketræerne, de er ikke så store og de skygger ikke i samme grad, endnu…

P1011529

Nu er der blevet meget mere luft, så må vi se senere, om der også skal ryddes lidt op i birketræerne….

P1011521

Der er også blevet plads til en pæn stabel brænde i hegnet…..

P1011518

Når vi engang er færdige med at fælde alle de træer der trænger, ja så skal der gang i flismaskinen, så har vi også flis til de åbne bede. Når bedene er lukket til, er der jo ingen grund til at lægge noget ud, da ukrudtet så har trange kår….

P1011552

Nedad mod engen er vi også igang, der er rigtig meget der skal fældes, så de forskellige hegn for den helt store tur i år, det bliver altid så godt bagefter….

P1011548

Et andet projekt som vi startede på i efteråret var at renovere søen, der blevet renset op i den og der blev glattet ud…

P1011549

Egentlig var det meningen at der skulle være taget billeder af processen, men vejret var i drille humør og det var så smattet, ja så blev det ikke til noget. Men vi har plantet 140 lilla sump iris, så jeg er spændt på at se dem til foråret og sommer. 140 kan måske lyde af meget, men det er det ikke, søen er fylder alligevel ret godt og derfor er iris`erne også sat i grupper, så de til dels ser ud af mere, men også fordi de ikke må tage synet ned til søen…..

P1011557

Sneen er med til at lyse op her i den mørke tid og den må godt blive liggende for min skyld, men ellers gælder det jo om at nyde nuet, nu når det er så smukt…

P1011565

Billedet her er fra hortensia Annebell, som er smuk på alle årstider…..

P1011568

Græsserne har også meget at byde på med deres struktur og her fine rimfrostbelægninger…

P1011560

Jeg glæder mig til at vores forskellige græsser vokser mere til i haven, jeg hører til dem der også er faldet pladask for dem….

P1011559

De står så fint og giver en skulpturel virkning i haven…

P1011558

Her solhatteknapper….

P1011536

Rimfrostbelægning på violfrøstjerne frøstande……

P1011531

Det er det rene eventyr….

P1011555

Juleroserne er godt på vej, den her er sået for 3 år siden og for første gang i blomst…

P1011541

En mørk julerose med en smuk baggrund….

P1011512

Klematis Montana i vinterklæder….

25 maj 2015 Blomstrende klematis og æbletræer 007

Og sådan så det ud i sidste sommer…..

P1011515

Filosofihaven med guldregn og allium…..

2 bruuns have guldregn P6031044

Sådan så det ud sidste sommer og jeg glæder mig til den kommende….

P1011547

Træerne står her endnu, men hvor længe….

!0 sep 2014 point of vue 008

Her set fra den anden ende i alt det grønne…….

P1011511

Krukkehaven lige nu….

P5160745

Blåregnen sidste forår og den er gået helt amok sidste sommer, så i år bliver det helt fantastisk, da den er groet helt hen over bordet og omkring støttepindene…..

P1011522

Som tidligere vist i vinterklæder……

P5160752

Baggrunden er faktisk rigtig fin her, men da vi var nødt til at fælde nogle træer, så vil der blive lidt åbent her, derfor har vi som billedet ovenover viser lavet en trævæg af stammerne…..

Jeg kunne blive ved med at vise billeder fra vinter kontra sommer, det er faktisk ret sjovt og livsbekræftende at vide, at alt bliver helt fantastisk igen….