Så er haute couturen klar til åben julehave :-)

Nu har jeg i mange år gået og kigget på min gine og haft lyst til at klæde den på, så nu i år har jeg leget med den og det har været rigtigt sjovt :-). Jeg har aldrig før prøvet at pynte en gine naturel og der er da også fejl hist og pist, men egentlig er jeg godt tilfreds og det er helt sikkert at det vil jeg prøve igen.

juledame 1 nov 2014 019

Selve corsagen er lavet af rødkålsblade, som jeg beskrev tideligere med rødkålskransen, så er det de nederste blade på et rødkål man bruger, altså dem man efterlader på marken. Man skal lade bladene ligge inde i nogle dage, så bliver de bløde og man kan forme dem, som man har lyst, husk at klippe stokken af…..

juledame 1 nov 2014 018

Knapperne er lavet af overskårne kogler……

juledame 1 nov 2014 016

Smykkerne er lavet af henholdsvis bog og tranebær som er trukket på en guldtråd og placeret tilfældigt…..

juledame 1 nov 2014 006

Selve nederdelen er rødgran der vender bagsiden ud, pynten er rødder fra orkide og mariebær…….

juledame 1 nov 2014 009

På bagside ag corsagen er der sat lavgrene som bånd og nederst, kan ikke lige huske hvad det hedder, men levende lav vist nok….

juledame 1 nov 2014 011

Rødkålsbladene får de skønneste farver når det tørrer ind og nogle blade vender retsiden ud og andre med vrangen ud, det giver en stor farvevariation….

juledame 1 nov 2014 002

Jeg har valgt ikke at pynte den mere, da jeg kan lide den enkel, men hvem ved måske til næste år 🙂

25 tanker om “Så er haute couturen klar til åben julehave :-)

  1. Pingback: Jeg er meget stolt og meget beæret over at være en blandt 10 udvalgte i skandinavien :-) | Bruun's Have

  2. Pingback: 10 skandinaviske blogger med inspirerende juledekorasjoner | Moseplassen

  3. Jette siger:

    Kære Margit.
    Jeg har tidligere i tråden spurgt dig om hvordan du har lavet nederdelen med rødgran???
    For nu har jeg fået indkøbt både gine og rødkålsblade (mangler kun lige granet…)
    Laver du det på et stativ og sætter på til sidst – eller???
    Og jeg går og lurer på metoden med nederdelen…
    De bedste hilsner fra
    Jette

    • Margit Bruun siger:

      Undskyld Jette, det havde jeg glemt…Nederdelen er lavet af hønsetråd, som er formet omkring ginen, derefter er rødgranen trådet på med bagsiden udad. God fornøjelse, kh Margit
      Ps. vil gerne se resultatet 🙂

  4. Pia siger:

    Simpelthen smuk!

    Så dit billede på facebook og måtte simpelthen ind på din side for at se mere. Utrolig smuk corsage i rødkålsblade, det ligner virkelig changerende silke i brun, lilla , kobber farver. og kjolen strutter lige præcis som den skal.
    Virkelig fin lavet og meget inspirerende
    mvh Pia
    http://www.findinspiration.dk

  5. Margit Bruun siger:

    Kære alle, tusind tak for jeres søde ord, der har været så sjovt at lave den og det bliver ikke sidste gang :-). Jette rødgranen vender bagsiden ud. Tante Grøn, jeg har tænkt på det og hvis jeg syntes jeg får tid til det, så vil jeg nok øve mig ;-), men skal først være færdig med de projekter jeg skal nå, men hjernen kører da, så hvem ved :-), kh Margit

    • TANTE GRØN siger:

      Kære Margit.

      Hvis du finder et sted, hvor de sælger billige hovedginer, vil jeg gerne have et lille tip. Jeg kunne selv godt tænke mig, at lave sådanne hovedbeklædninger af naturmaterialer. Foreløbig kan vi jo begynde at holde udkig efter sjove hatte og skønne huer. Men jeg kan levende forestille mig, hvor travlt du har her op til åben julehave. Du er utrolig produktiv og jeg er sikker på, at der kører et kreaflow i dit hoved i disse dage. Slet ikke den dummeste måde, at komme igennem novembermørket på, vel?

      Nu vil jeg ikke stresse dig mere med at skrive om alle mine ønsker…….men tænk, hvis du lige kunne få tid til at lave et par julesko til din smukke julemodel? Et par høje stiletter beklædt med Mariebær, ellekogler lav eller andet?????? WOW…. kunne det ikke være raffineret? Og så holder du mund din gamle tanteged.

      Knus

      • Margit Bruun siger:

        Kære Tante Grøn, tanteged er du i hvert fald ikke ;-), men du skubber til det kreative i mig og det er fint, hjernen kører, tænker tænker og tænker, har en ide, måske 😉
        Jeg holder øje med hovedginer , sjove hatte og sko :-). MEN lover ikke noget :-), kh og knus Margit

        • TANTE GRØN siger:

          Kender godt det der med at hjernen kører hele tiden!!!!!:o)

          Jo, jeg ER en gammel ged, når jeg stresser travle folk med “så ku` man også……og det ku` også være flot!” (Man ku` også beklæde en grim hovedgine med et smukt tyndt naturmateriale, inden hovedbeklædningen laves. Eller hvad med en nytårsdiva på ginen? I sort og sølv? Store stykker blæretang, en masse sølvtråde etc etc etc. Kæmpe halssmykke etc etc etc. STOP SÅ KONE! Jeg giver hermed migselv skriveforbud i din kommentatorboks indtil du er ovre åben julehave travlheden. Promise!) Knus

  6. Anette siger:

    WOW WOW hvor er den flot, totalt i orden, lækker som noget, godt du fik gang i ginen en fornøjelse at se på sådan en kreation! Altså lige LÆKKER en gang mere:-))))))

  7. Jette Nielsen siger:

    Hej Margit.Kan kun tilslutte mig hvad alle skriver.Super kreativt lavet…………….er også vild med rødkålsblade når de tørre op i den smukkeste farve.
    Er da lidt ked af at min gine røg for nogle år siden.
    Din “dame” skal nok gøre sig til din julestue.
    Rigtig god søndag Knus Jette

  8. Jette siger:

    Hold nu magle, hvor er det en FLOT julekjole…
    NEVER set magen <3
    Nederdelen, er det "bare" rødgranen vendt på hovedet???
    Altid dejligt arbejde du laver 🙂

    Mange hilsner fra
    Jette

  9. Lisbeth siger:

    Genialt, hvor er det flot, jeg er meget imponeret. Jeg kunne straks se, at det var rødkålsblade, jeg troede først, det var bark. Rødkålsbladene blier så flotte med de forskellige farver.
    kh Lisbeth

  10. TANTE GRØN siger:

    Kære Margit.

    Din haute couture au naturel er bare blevet vanvittig smuk og spændende. Corsagen er et fantastisk flot stykke arbejde. Sikke en lækker hvepsetalje din model har. Rødkålen smyger sig om hende, som den lækreste fede silke. Også halssmykket er vidunderligt. Så let og luftigt. Passer perfekt til corsagen.

    Nu får jeg jo straks lyst til at se dig lave haute couture til en hovedgine. Uha, uha……der kunne laves mange spændende hovedbeklædninger i alverdens materialer. Fantasien løber jo helt løbsk med een, når der er så meget at lege med.

    Flot flot Margit. I want more.

    Knus og kram fra æ ø

Skriv et svar til Margit Bruun Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.