Det er i dag et solskinsvejr

Sangen passer rigtig godt på dagen i dag, bortset fra at hyacinter er krokus i stedet for :-).

Poul Schierbeck 1939 – Ludvig Holstein 1895

 

1 Det er i dag et vejr – et solskinsvejr!

O, søde vår, så er du atter nær!

Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,

nu vil jeg gå og købe hyacinter

og bringe dem til en, som jeg har kær.

 

2 Hun købte af de hvide og de blå,

hun købte af de smukkeste, hun så.

Det er i dag et vejr! Og solen skinner!

Og om mig svæver lutter lyse minder,

dem ta’r jeg med til den, jeg tænker på.

 

3 Og de kom svævende i ring og rad.

Hun gik imellem dem og var så glad.

Det er i dag et solskin uden mage!

Og jeg har solskin nok til mange dage,

og jeg må kysse hvert et lille blad.

 

4 Hun kyssede dem alle, hver især,

hun bragte dem til den, hun havde kær.

Min ven, her kommer jeg med hyacinter!

Min ven, nu glemmer vi, at det var vinter!

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr -!

11 marts 2015 ny møbelsæt 031

Krokus er en fantastisk løgplane, her er der den hvide som lyser godt op. Her står den i indkørslen sammen med de smukke blå 🙂

11 marts 2015 ny møbelsæt 034

Her står tre på række, spejlbassin i midten og et bed på hver side….

11 marts 2015 ny møbelsæt 038

Den er umådelig smuk og det gule klæder den……

9 marts 2015 krokus 021

Bierne havde travlt i dag, der var næsten en bi til hver blomst…..

9 marts 2015 krokus 014

Jeg elsker dette syn´af alle disse krokus og skal bare have mange flere i haven…..

9 marts 2015 krokus 006

 

De har den helt fantastiske lyse farver og kommer troligt år efter år….

9 marts 2015 krokus 004

Og så står de i øvrigt rigtigt længe….

´

 

10 tanker om “Det er i dag et solskinsvejr

    • Bruuns Have siger:

      Det kan jeg godt forstå Nana, du må samle sammen til jeres nye hus, når I kommer så langt, jeg elsker at kigge på dem hver dag og netop fordi der er så mange ;-), kh Margit

  1. Jette Nielsen siger:

    Hej Margit.Skøn sang……………har lige siddet og sunget med på versene.
    Men dine billeder med alle de smukke krokus er bare fantastiske.
    Og det ser bare rigtig godt ud med dit spejlbassin der i midten.
    Ja !!! vi har meget at glæde os over her om foråret når alle de smukke bloster pibler op af jorden.
    Rigtig god solskinsdag dag til dig knus Jette

Skriv et svar til Nana Hecquet Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.