Åben have
Bemærk venligst
Pris: 50 kr. Vi byder på kaffe og kage i løbet af dagen.
Det er ikke tilladt at medbringe hunden.
Hvis du har lyst, kan du tage din frokost med og sidde i haven et eller andet sted og nyde både maden og haven.
Beskrivelse af haven
Bruuns have er en spændende landbohave på 7000 m2, inspireret af den engelske cottage stil, hvor vi forsørger at have en afslappet stil, med 16-17 forskellige haverum og over 100 siddepladser. Vi har en fantastisk udsigt ned over engen til Karup å, som også giver et dejligt rum til haven og hvor dådyr, rådyr, ræve, fasaner, duehøge, fiskehejre lever. Vi har tre spejlbassiner, en pergola, et orangeri og et drivhus, samt en have hvor der er lagt 15000 løg og vi har også et 100 m langt lavendelbed. Vores efterhånden 7 årige gammel skov, har et stisystem med flotte vilde græsser, hvor der er en lysning med en lille jernpavillon. Ligeledes har vi et dejligt dueslag med hvide duer, som giver et romantisk islæt i haven. Masser af blomstrende bede omkranset af enten hække, sten eller jern. Vi har en lille butik og et galleri, som samtidig bliver brugt til kursusrum for anderledes dekoration, hvor der bla er udstilling og salg af havemøbler, krukker, diverse andre haverelaterede ting og billeder. Jeg er også på Instagram som Bruuns Have, hvor jeg lægger en masse ind omkring haven, blomster, dekorationer, stilleben/opstillinger, genbrug, havebesøg og hvor jeg arbejder meget med det feminine, rå, romantiske og rustikke stil. Som noget nyt i år har vi fået lavet to overdækket terrasser, en med plads til besøgende gæster og den anden i forbindelse med huset, hvor der også er kommet et udekøkken. Ligeledes har vi også fået lavet en ny skærehave med en insektportal, den ligger i forbindelse med min anden potagerafdeling. Så der er lidt at kigge på 🙂
– Håber vi ses!
Bruuns Have