Artikel i Skive Folkeblad

 

skivefolkeblad_print10

Lidt uden for Vridsted – kun et par spytklatter fra Karup Å – ligger Bruuns have.

Haven er et særsyn. Et idyllisk åndehul på 8000 kvadratmeter, der indeholder masser af blomster, krukker, små huler med siddepladser, sjældne platantræer og spejlbassiner. Går man en tur rundt i Bruuns have og bare suger til sig af blomsterdufte og fuglekvidder, er det svært at tænke negative tanker.

skivefolkeblad_print4
– Jeg bruger haven meditativt. Jeg kan ikke være sur, når jeg går en tur i haven, og det gælder også for Lean. Han går en tur i haven hver morgen med sin kaffekop, siger Margit Bruun.

skivefolkeblad_print6

Haven er bygget op af forskellige rum og afdelinger. På den måde kan man gå på opdagelse og få en anderledes oplevelse i hver enkelt afdeling. Bag hvert hjørne og hæk gemmer der sig en ny lille haveverden. Man er konstant nysgerrig efter at se, hvad der kommer til syne.

skivefolkeblad_print1
Indgangen til gården og haven, som efterhånden er smeltet sammen, er en allé med lavendelblomster på højre side. På samme side er der plantet en større skov, der kun har det formål at lokke sommerfugle til. Det er nu fjerde år, at planterne i skoven blomstrer. På en varm dag vil det sikkert udgøre en usædvanlig flot entré.

skivefolkeblad_print7
I 2009 besluttede parret Margit og Lean Bruun at lægge deres liv om. Et langt arbejdsliv blev ændret til færre arbejdstimer, så primært sommerhalvåret kunne tilbringes i haven.

skivefolkeblad_print5
Det begyndte i det små, da nogle grantræer blev fjernet. Siden har det taget fart, og den ene idé har afløst den anden, og nu rummer haven utallige små huler, hvor man kan sidde og nyde naturen, stilheden og en kop kaffe. I alt er der omkring 100 siddepladser i gården og i haven.

skivefolkeblad_print3
– Jeg plejer at sige, at Margit kommer med idéerne, og så skal jeg føre dem ud i livet. Vi tæller ikke timerne, men vi bruger hele dagen på at tænke på vores have, siger Lean Bruun.

skivefolkeblad_print11
– Vi er langsomt blevet grebet dybere og dybere ind i det fantastiske haveunivers, og vi har besøgt mange forskellige haver for at finde inspiration, og nu er haven blevet en stor del af os, som vi ikke kan undvære, siger Margit Bruun.
Bruuns have er inspireret af den afslappede engelske cottagestil.

skivefolkeblad_print2
Dertil er der et dueslag med hvide duer, der flyver rundt omkring.
Sammen med en masse kreative genbrugsting tilføjer det haven et romantisk udtryk.

skivefolkeblad_print9

 

Næste gang der er åben have på Egebjergvej 32 B, Vridsted, 7800 Skive, er den 30 maj og igen den 20 og 21 juni fra kl 10 til kl 18, lige som der er planer om endnu en gang åben julehave den 14 og 15 november.

23 maj 2015 Skive folkeblad 001

Artikel fra Skive Folkeblad den 23 maj 2015, journalist Pauli Vendelbo og fotograf Steen Don

9 tanker om “Artikel i Skive Folkeblad

  1. Margit Bruun siger:

    Kære alle dejlige søde mennesker, det er dejligt at ens have får så meget positiv omtale, både af avisen og ikke mindst jer. Vi er rigtig glade for vores have og er ydmyg over for den ros I giver. Det er glæden ved haven der skal holde os i gang, både fysisk og mentalt, samtidig med at der skal være plads til både fordybelse og frihed :-), kh Margit

  2. Karen Engell Dalsgaard siger:

    Dejligt at være pressens darling 🙂 Rigtig gode billeder – både af haven og af jer. I ser så glade og tilfredse ud – men det har I bestemt også god grund til at være.
    Kh, Karen

  3. Birthe Pinnerup siger:

    Hej Margit
    God at skive folkeblad har fundet dit åndehul
    Godt billede af jer
    Glæder mig til at komme til jul God sommer i haven

  4. Jette Nielsen siger:

    Kære Margit.Dejlig artikel som der er blevet lavet fra jeres skønne have.
    Og dejligt billede af dig og din mand.
    Har jo set mange vidunderlige billeder fra jeres have………………….så synes næsten jeg kender den.Håber jeg engang at kunne besøge dig.
    Rigtig god pinse til dig og din familie.Knus Jette……………….der er på vej til Ledreborg.

  5. Frede siger:

    Sikke en fin omtale af jer og jeres have! Så lærte jeg også lidt mere om jeres skønne sted. rigtig god pinse til jer!

  6. Anette siger:

    Hej Margit!
    Stort tillykke med den flotte artikel, som er skkøøøønnn læsning, med nogle genkendelige elementer;-)
    Rigtig god pinse til jer!
    hilsen fra Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.