Månedlig Arkiver: maj 2014

Jeg skal jo til det, bliver nødt til at indrømme det………..

Jeg skal jo til det, jeg bliver nødt til at indrømme det……..
De fleste af jer kender sikkert sangen om The Woman Behind The Man…….men her knækker filmen lidt for mig, for…….her hjemme i haven er det så absolut The Man Behind The Woman, når vi taler om haverelaterede ting ;-), så kan vi altid diskutere de andre emner en anden gang, måske 😉

Havemaleriet i en evig forandring……

Haven er lige som et maleri, man arbejder på at lægge en bund, når bunden er lagt, maler man op, altså laver udtryk og liv, noget ser godt ud, andet skal brydes ned igen. Pludselig står maleriet klart og man nyder det, lige indtil man starter forfra igen og nyt kommer frem. Ligeledes med haven, den bygges op, juleroser, vintergækker, anemoner, narcisser, tulipaner, vibeæg osv, så brydes der ned og frem kommer alt verdens stauder, senere roser, flere stauder, sommerblomster, senere igen sensommer……efterår…..vinter……med deres bidrag. Billedet brydes hele tiden ned og bygges derefter op igen, med deres udtryk.

Vi har over 50 siddepladser i haven…..her et udvalg af dem :-)

Vi har over 50 siddepladser i haven, så der er noget at vælge imellem. Nogen bliver selvfølgelig brugt mere end andre og nogen er der bare for hyggens skyld. Der er altid læ et sted og man kan sidde og filosofere over livet, nyde nuet, snakke, spise, læse, sove, grine, tage et hvil, ja mulighederne er mange….:-)

Så er der et lille indblik i syd terrassen……

Et lille indblik i syd terrassen med bla mit “fuglebur” fra Frankrig. Her står der også et trellebord med nogle af mine jern pokaler, ligeledes har vi også her et vindue mod vest, der sidder vi rigtigt meget og nyder udsigten i læ for vinden. Her leves med morgenkaffe, frokost, kaffe og aftensmad i det omfang det kan lade sig gøre. Ellers har vi orangeriet der tager over, når vejret er for dårligt 🙂