Jeg trænger……..til solen, lyset og “lidt” spirende forår
Sikken en skøn dag i dag, selv om jeg er ved at rydde op efter jul, så måtte jeg ud og arrangere, mærke lyset, solen og bilde mig selv ind, at jeg kan “fornemme lidt forår”, nu havde jeg også fået nogle løgplanter hjem 😉
Jeg har erhvervet mig en lille bitte mistbænk og den skulle da ikke stå ensom hen, så den er fyldt med blå perlehyacinter og lige et par enkelte andre, for at bryde det alt for pæne. Det kan godt virke som frås, at jeg har købt så mange perlehyacinter, men de kommer i haven, når glæden ved dem er overstået for i år…..
Hvad jeg skal bruge dem til udover at de pynter nu og lige her, det ved jeg ikke, det kommer 🙂
Undtagelserne er hvide tazetter………
Bænken er det første sted der er blevet lavet om efter julen, dels kan man se stedet, når man kommer på besøg og fordi der går jeg forbi hver dag, da det er indgangen til mit blomsterrum……
Her står der flere forskellige ting, de småfligede planter helt til venstre, kan jeg ikke huske navnet på, men de er så fine og så klarede de frosten…
Midt i, har jeg min jernkurv, som er fyldt med hvide perlehyacinter, ved siden af ligger der patinerede krukker, et gammelt rivejernshoved, et gammelt snor system til såning, en and og andre krukker….
Kurven med de hvide perlehyacinter….
De andre krukker med henholdsvis primula, julerose og perlehyacinter….
En dejlig forårsbebuder og som også ender i haven, skovhaven……
En and ovenpå på mine metalkasser, anden er med til at gøre stedet mere levende…..
Lige et nærbillede af de blå perlehyacinter, som er i blomst, de er da skønne og godt fundet på af opfinderen, hvem det så end er…..
Så alt i alt blev jeg glad i låget og lettet om hjertet, dagen er tiltaget med 13 minutter i dag, SKØN dag 🙂