I det skønneste solskin fik jeg pludselig lyst til at begynde at rydde op i krukkehaven, fuglene sang det bedste de havde lært og jeg nød i den grad at gå ude og få sol i ansigtet….
Så pænt så det ikke ud under bordet inden jeg begyndte, det tør jeg godt røbe, men nu er der sat lidt orden i tingene, så det også ser pænt af et opbevaringssted at være……
Kender I det at når man er færdig med at rydde op, så står man altid med noget, man syntes er for godt til at smide ud, men også noget der sikkert aldrig kommer i brug igen, hvad er det så lige…..
På bordet står en lille bitte drivhus, hvor jeg har sat kopper med perlehyacinter, foran ligger en ellekoglekrans, ved siden af en lille engel og bag det hele en af mine blå skodder og en stor patineret krukke….
Jeg kan næsten ikke vente, længslen efter foråret er større end længslen efter juleaften. Julehaven er rigtig hyggeligt og jeg nyder det, men jeg har ingen længsel efter det, hvorimod foråret er en ret så fysisk og psykisk længsel, så for min skyld skal det ikke lade sig vente på sig……..bare kom……
Ellekoglekransen tørrer så fint og holder så længe, den er nem at lave, så lav endelige ikke for få næste gang der bliver årstid til det…….
Min lille engel sidder i solen og jeg kan ligesom fornemme at den sidder og nyder solen, tænker flygtige tanker om det kommende forår, lige som mig…..
Forleden dag lod jeg mig friste og købte denne skønne påskeklokke, som selvfølgelig skal ende ude i skovhaven, sammen med de andre. Kunne jeg så bare ikke grave en op og nyde den, nej nej nej, det er en kærkommen lejlighed til først at nyde den her og sidenhen udvide min bestand 🙂
Den stod der ensom og forladt….næsten…. sammen med de andre, så den måtte med hjem og bo ved mig, den er faktisk lidt rosa også, men det kan man ikke se på billedet…
Jeg investerede i nogle træ ænder da jeg besøgte LOPE i Lemvig før jul, de pynter uanset hvor jeg bruger dem, her ligger den på rede af birkegrene og pletter i luften grene….
Her også med ellekogler……
Jeg har flyttet mine zinkspir om på bordet, her sammen med æg, gevir, og en skøn trækasse med hvide perlehyacinter…….
Alt i alt en god dag, hvor jeg kom et skridt videre i oprydningen efter jul, det kan man da kun blive glad af. Og lyset, hvad med lyset, dagen er tiltaget med 1 time og 20 minutter, yes, jeg kan ikke få armene ned……
Skønt indlæg med sprudlende glæde over det skønne lys, og energien det medføre; var i samme modus i går(her skinnede solen nemlig også), kunne slet ikke få nok af at være ude, og begynde oprydningen, tænk dig pynte græskarene holder endnu, men gider ikke se på dem mere, nu kan de pynte på komposten;-)
Dejlige blomster og ting du har samlet dig, det ser godt ud det hele, både samlet og hver for sig!
Ha en skøn aften Margit!
Hilsner fra Anette
Det ser vel nok dejligt ud. Man kan se, at du har samlet skønne ting i årevis – og kommer de rigtige steder. Jeg har med skam at melde aldrig været i Lemvig i hele mit lange liv…
Der er stor forskel på forårspynt og julepynt – psykisk altså. For julepynten skal lyse op i en mørk tid, der ellers ikke er meget pænt at sige om. Forårspynten er en fejring af den lyse tids begyndelse, som der til gengæld er så meget pænt at sige om 🙂 Jeg tror slet ikke, man kan længes efter den mørke tid – men lyset – det længes man efter.
Dagen tiltager med fem minutter i døgnet nu – snart er det ikke længere mørkt, når man kommer hjem – det bliver dejligt – som at vågne udhvilet efter en god, lang søvn…
kh, Karen
Kære Margit.
Sikke nogle smukke ting, du har. Især det lille væksthus. Det er jeg da helt forelsket i. Men også spir, engel og alt det andet er jenne guer sager, som gør det svært at holde mundvandet lige i munden.
Påskeklokken er skøøøøn. Dem kan man aldrig få for mange af. Igår var jeg ude og klippe de svampeangrebne blade af vores helleborus rundt omkring i hele haven. Det var på høje tid, for jeg kom allerede til at trampe nogle små spirende løgvækster og erantis ned med mine store galocher.
Jeg har det nøjagtig ligesom dig. Julen er ikke noget jeg decideret længes efter. Men længslen efter foråret derimod, det kan jeg også bedst beskrive,som et meget stærkt fysisk og især psykisk behov. Igår da jeg var ude og klippe helleborusblade i det klare vejr og den stærke solskin, følte jeg mig mere levende end længe. Det her evindelige gråvejr med regn og rusk er simpelthen så hårdt for hele skroget. Også gigten knager lidt i skulder- og albueled.
Jeg ønsker mig sne, frost og sol indtil foråret kommer. Det må meget gerne komme 1. marts:o) Senest!
Jeg holder også endnu mere af påske- og forårspynt end af julepynt. Det er sådan en livsbekræftende årstid og tyvstarter man i rigtig rigtig god tid, så snyder man psyken til at tro, at foråret er lige om hjørnet. Et tableau med forårsstemning, som det du har skabt, gør virkelig noget godt for psyken.
Har også købt træand hos LoPe. LoPe ved, hvad der er godt:o)
Forårshungrende knus fra et bidende koldt og blæsende Mors
Hej Margit.Dejligt at få ryddet op på planetbordet……………..og det ser da bare rigtig godt ud med alle dine skønne ting.Er bare vild med dine fantastiske spir.
Og perlehyacinter har jeg også lige købt…………….de små blå skulle bare med hjem.
Du kan tro vi er mange der næsten ikke kan vente på det forår
Smuk påskeklokke med de rosa prikker..
Men nu lover de sne igen.
Kan se at jeg må besæge Lope når jeg igen kommer på de kanter…………..for sikke da nogle skønne ting man kan købe der.
Rigtig god dag Knus Jette