I dag fornemmede jeg klart forårets komme med klar blå himmel, sol og 8 grader, så kan det godt være at der kommer udsving senere, men jeg nød dagen i går, i dag og gør det igen i morgen :-).
Som et ekstra plus, så virker det min hjemmeside igen 🙂
Lysten til at kreere igen, stiger i takt med solens tiltagende, så her er dagens inspiration, hvis du har lyst…
Her har jeg brugt et stativ som der er flettet små spinkle grene omkring, i stedet for stativet kan du også lave et stativ af pil og derefter flette grene omkring, det giver samme effekt. Bagefter har jeg flettet græs og gæslinger omkring, så selve udtrykket bliver mere spændende……
Jeg var så heldig at finde en rigtig smuk fuglerede ude i hegnet som jeg derefter lagde inde i stativet. I reden ligger der smukke æg, som I lige kan skimte gennem hullerne, så nu har jeg første forårsdekoration klar og jeg ved lige hvor den skal stå, den er en del af min hemmelige plan, som jeg har luftet lidt omkring, vi er i gang og jeg skal nok snart begynde at indvie jer 🙂
Kigger I ind i stativet kan I se både rede og æg ligge og slikke sol……
Reden er lidt fugtig, så jeg har lagt lidt plastik i bunden under æggene, det bliver selvfølgelig fjernet……
Ved siden af står lidt krokus, efeu og Bridal Crown ……….
Man kan da kun være glad efter sådan en smuk dag og nyde, at jeg er i gang med at rydde op og lave nye opstillinger lige omkring huset i første omgang, så der er noget kønt at kigge på, både for os selv og for andre……