Det ser ud til at svømmefødder og badevinger er aflyst på lørdag, hvor Haveselskabet holder havefestival og opforder alle medlemmer til at holde åben have. Det har ikke set godt ud hele ugen vejrmæssigt, men nu ser det betydelig bedre ud. Vi holder åben have lørdag den 30 maj fra kl 10 til kl 18 og vi glæder os :-).
Entre 50 kr inklusiv kaffe og kage.
Jeg har taget lidt aftenbilleder, de er lidt douchede pga af lyset, hvad gør dem mere poetiske…..
Himlen var smuk her til aften, billedet her er taget udover vores skov…….
Syrenerne er endelig kommet i blomst, her er det underskønne Moscow der hygger sig sammen med hornvioler og hvide forglemmigej……………..
Hortensia kan man aldrig få for mange af, her sammen lavendel og krukker…..
Her står der andre krukker med lavendel, efeu og kobberblomster……….
Alle rododendron er nu sprunget ud eller ihvertfald godt på vej, foran står der dagliljer, de bliver så smukke i år…..
Trækarrene har fået skiftet indhold, tulipan og narcis løggene var afblomstret, så nu står der lavendel og den limegule som jeg ikke kan huske navnet på lige nu………
Her nogle af rododendronerne……
Ved denne rosenbue er der plantet New Dawn rosen, der er meget nem og frodig og bliver flot i år……….
Set fra den anden side………
Limegule buske gør rigtige meget for bedene, her lyser de helt fantastisk op sammen med en rødbøg……….
Superbedet, som startede i marts måned, står stadig flot og det lille paradisæbletræ blomster også, ligeledes har der sneget sig hvide forglemmigej ind………:-).
I den anden ene af haven er der lavet en del opstillinger, hvor der er nogle ting som er til salg, her kan man gå og kigge om der er noget, man ikke kan leve uden ;-)……….
Her er der patinerde krukker, planter og fuglehuse………
Gamle løgkasser, klokkeblomster og stolt kavaler………..
Alt er gjort klar…..
Det går rigtig godt med duerne lige nu, vi har 4 unger og 2 æg, så nu går det fremad ( bliv væk duehøg ).
Åh Margit – smiler – der fik jeg nogle fantastiske billeder på nethinden med den overskrift! Ha’ en fantastisk weekend forhåbentlig uden nedbør!
Jeg krydser fingrene for, at vejret bliver godt – og husk: den 31. maj er det altid godt. Det siger min mor, der har fødseldag den dag for 84. gang 🙂
Kh, Karen
Flot ser det ud Margit, du får uden tvivl mange besøgende.
Her skal det vist kun regne om natten, hvis vi kan regne med, hvad de siger hos DMI 🙂
God fornøjelse
Kh Lisbeth