Det er så dejligt at begynde at forårs klargøre mit galleri og kursusrum, det er en mental vitaminindsprøjtning som jeg til dels har brug for, men også kan overkomme lige nu……
Blomsterne der er herinde er for min egen skyld, da de også giver et forårs pust, de nederst små hornvioler skal dog ud i krukker nu hvor frosten er væk og det ikke ser ud til at blive hård frost fremadrettet…..
Jeg har fået sat birkestammer ind i rummet, så ud over det dekorative. kan de også kan bruges til at hænge nogle af de fine ting på. Her hænger smukke lanterner og forkobrede æg på grenene…..
Jeg har fået sat “nye” lamper op, det er gamle zinktragte som hænger omvendt og så selvfølgelig tilføjet både ledning, fatning og pære…..
Jeg er faktisk ganske godt tilfreds med resultatet…….
Her står også en glasskål med bark ovenpå en gammel lagkageopsats og smukke primula……..
Lysestagerne her bliver lige nu brugt som vaser, ganske enkelt…….
Ligeledes de forkobrede æg, som også bor hos mig, de kan stå alene eller pyntes med årstidens blomster, men da der er blomster i meget af det andet, så nøjes jeg med at lad dem stå på et lodden stueplanteblad, smukt i sig selv……
De sorte æg var jeg så heldig at rende over den anden dag, de passer så fint i de små hvide støbejernskrukker…..
Kyllingerne i rust, hører også hjemme her……..
Krukken til venstre står med en stor gren fra et hyldetræ og så mangler vi vist kun de underskønne vibeæg i baggrunden, dem kan man aldrig få for mange af. Alt bortset fra tulipanerne, bliver plantet udenfor efter afblomstringen, så intet er spildt….
Ligeledes har jeg været heldig at falde over de store hvide æg, som kan være udenfor i frostvejr, til højre har jeg buskbomhjerter som er forkobrede og blomster i kobber som stort set kan bruges til alle former for dekorationer og buketter……
Et smukt patineret æg oveni en støbejernskrukke med efeu, det syntes jeg er ganske smukt…..
Glasvasen ved siden af det store æg er fyldt med svigermors skarpe tunge, de er afklippede og står i vand. Jeg har haft dem i knap to måneder nu og de er stadig fine, man skal bare huske at skifte vand en gang imellem….
Det var det første hjørne i galleriet, der er forårs klargjort, resten følger…..
Det ser vel nok dejligt ud. Det er også et skønt rum, du har fået ud af den gamle bil-remise 🙂 Lamperne er geniale – en rigtig sjov ide. Hos os er det forår i vindueskarmen. Chilierne spirer lystigt, og jeg tæller nye ‘børn’ hver dag. Haven er igen i år gennemgravet af muldvarpe, men i påsken får vi vel tid til at gokke dem i hovedet med noget tungt. I år skal vi ikke rejse i påsken – det er jeg ret glad for. Syntes, jeg var bagud hele sommeren, fordi jeg ikke havde fået lavet påskearbejdet. Kh, Karen
Hvor er det fint og hyggeligt med alle forårsblomsterne og kobbersagerne, det må gi’ lidt vitaminindsprøjtning at betragte dit færdiggjorte værk 🙂
Skønt med den slags sysler indendørs – og sikke mange skønne ting du viser, det er lige til at blive i forårshumør af og glad i låget!
Kære Margit.
Hvor er det flot alt sammen. Tragter som lamper hvor genialt og sjovt. De må kunne skabe megen opmærksomhed. Og dine æg er så flotte. Specielt det store i jernopsatsen er bare flot. Er det strudseæg eller? for det kan forhåbentlig ikke være et æg fra andet fjerkræ for så har det lidt ondt i enden.
Ja det er dejligt at skabe lidt forårstemning og påskeglæde indendørs.
Kh.
Kirsten
Kære Margit.Hvor er det dejligt at du nu kan begynde at indrette dit skønne rum.Og som vanligt ser der bare forrygende ud derinde.
Er vild med de to store grene.Men din “lagkage” med primula er da slet ikke til at stå for.
Og nu er det så småt ved at være tid til noget med æg………….og har da vist også et par små pokaler som dine.Så tror lige jeg stjæler din ide.
Er færdig efter tre uger med min stue, så nu kan jeg koncentrere mig om at få ryddet ud i min udestue og kikket lidt på mine frø.
Rigtig dejlig søndag til dig Knus Jette der håber det går fremad med dig.