Spring til indhold

Påskelagkage og den evige cyklus… – Bruuns Have

Påskelagkage og den evige cyklus…

I dag byder jeg på påskehave lagkage af en en speciel art, dagen i dag skal nydes og selvfølgelig skal der hygges lidt….

Hvad er dagens anledning så…..

Jo, jeg bliver 60 år i dag og så har jeg vel lov til som “ældre” at være lidt for “mig selv”….

Nu hvor jeg er halvvejs i livet, tager jeg lige 60 år mere, man har vel lov til at være optimistisk……….

Jeg er optimistisk fordi foråret kommer igen og igen, den svigter mig aldrig, selv om jeg måske tvivler en gang imellem. Foråret med alt dens pragt, livsbekræftigelse, skønhed, farver, livgivende stilhed, larmende storhed, ydmyghed, evige gentagelser, energi og uendelige kombinationer af ALT….

Det giver mig håb hver gang og så gider jeg godt at tage endnu en tørn, med beskidte knæer, jord under neglene, ondt i ryggen, hjernen på standby, glæden, svimmelheden og så skidt da med at det tager lidt længere tid…..

Så jeg har lavet chokoladekage i dagens anledning med havens pynt…..

Jeg glædes over livet og alt det der tilkommer mig……

Skidt med kalorierne, spis af livet, mens du har det, velbekomme :-)…..