Vi har et egern i haven og har tit snakket om at det kunne være sjovt med et egernhus, så her efter jul bestilte vi et, satte det op og fyldte det med nødder. Var spændt på hvor længe der ville gå inden egernet ville prøve at få fat i nødderne.
Der gik ikke mange dage inden forsyningerne begyndte at forsvinde i egernhuset, men vi ville jo også gerne se det!
Søndagen lige inden der kom sne, skete der noget da vi spiste morgenmad, så kom egernet endelig og skulle også have morgenmad ;-). Min mand var hurtig med kameraet og fik taget nogle billeder. Egernet som I kan se på billedet, løftede bare taget og tog for sig.
Den er da rigtig fin, det den taber på jorden, spiser fuglene, så alt i alt en win win situation :-).
Hvor er det hyggeligt med egern i haven. Det har vi aldrig haft. Til gengæld har vi rigtig mange fugle, det er nu heller ikke så ringe 🙂
Nej det er ikke så ringe :-), vores fuglehus tog Bodil, jeg har bestilt en ny, så lige nu bliver de fodret fra en zinkbakke. Jeg har også nogle kræmmehuse til foder, skulle måske lige vise dem på bloggen 🙂
Ved ikke hvor det sidste billede er forduftet hen, jeg leder lige………et eller andet teknisk problem og så er det selvfølgelig det bedste billede af egernet, nærbilledet :-S