Så er haute couturen klar til åben julehave 🙂
Nu har jeg i mange år gået og kigget på min gine og haft lyst til at klæde den på, så nu i år har jeg leget med den og det har været rigtigt sjovt :-). Jeg har aldrig før prøvet at pynte en gine naturel og der er da også fejl hist og pist, men egentlig er jeg godt tilfreds og det er helt sikkert at det vil jeg prøve igen.
Selve corsagen er lavet af rødkålsblade, som jeg beskrev tideligere med rødkålskransen, så er det de nederste blade på et rødkål man bruger, altså dem man efterlader på marken. Man skal lade bladene ligge inde i nogle dage, så bliver de bløde og man kan forme dem, som man har lyst, husk at klippe stokken af…..
Knapperne er lavet af overskårne kogler……
Smykkerne er lavet af henholdsvis bog og tranebær som er trukket på en guldtråd og placeret tilfældigt…..
Selve nederdelen er rødgran der vender bagsiden ud, pynten er rødder fra orkide og mariebær…….
På bagside ag corsagen er der sat lavgrene som bånd og nederst, kan ikke lige huske hvad det hedder, men levende lav vist nok….
Rødkålsbladene får de skønneste farver når det tørrer ind og nogle blade vender retsiden ud og andre med vrangen ud, det giver en stor farvevariation….
Jeg har valgt ikke at pynte den mere, da jeg kan lide den enkel, men hvem ved måske til næste år 🙂