Spring til indhold

Årskavalkade første del 2015, omhandler vores projekter i løbet af året…. – Bruuns Have

Årskavalkade første del 2015, omhandler vores projekter i løbet af året….

Hvor skal man starte og hvor skal man stoppe når man laver et tilbageblik over året, det syntes jeg er svært, der er så mange billeder jeg gerne vil have med, som jeg holder af. Ligeledes har vi haft mange projekter i det forløbende år, så tilbageblikket bliver delt op i 2 afdelinger, første afdeling om vores projekter og anden afdeling om havens cyklus….

Året startede med at foråret kom tidligt og med rigtig dejlige mange krokusser, som I kan se her ovenover i en skøn blå farve….Så gik vi igang…

Et af de store projekter var mit galleri og kursusrum, det var et gammelt arbejdsrum, som bare stod fyldt op med gamle ting. I januar blev der blev sorteret og vi gik eller rettere min mand og håndværkerne gik igang……

Sidst i marts begyndte tingene at tage form…….

Her mangler kun at blive malet, men jeg skulle jo liiige seee hvordan det kuuunne se ud ;-).

Til påske var vi stort set færdige, alt skulle være færdig til vores første åben have, her med en påskedekoration…..

Her står også en påskedekoration sammen med noget af mit malegrej, da jeg også skal/bruger rummet til at male i……

Et andet projekt var to nye bede i cirkler, så der blev en sammenhæng i de runde bede, her blev der plantet geranium lige som i de andre runde bede og lagt løg…….

Senere i april stod tulipanerne flot, selv om det var en fejlleverance, så kom jeg faktisk til at holde af de små tulipaner, de stod utrolig længe…

I Februar gik vi også igang med at lave nogle espalier til roser og kaprifolie, som adskillelse til arbejdsområdet og som ekstra rum……

Her ses roserne som er dyb pink……jeg er tilfreds…..

Et andet projekt er buskbomkuglerne, som vi fik plantet i april, de giver sådan en god grafisk virkning. Selv om det måske ikke ser sådan ud, så var det et større stykke arbejde. Af med grus og jord til et stort hul og så blev der bygget på, da kuglerne jo har forskellige størrelser, det tog faktisk lang tid, men blev også godt…….

I fødselsdagsgave i april måned fik jeg 4 espalieret platantræer, som jeg havde ønsket mig længe….

De er blevet plantet på Strøget og giver en god struktur til haven…..

Her ses alle 4……også et projekt jeg er blevet rigtig glad for……

Den hvide plads blev også opgraderet, de gamle taks hække var af tvivlsom herkomst, groede uens og gav ingen læ. De ny er ens og som I kan se næsten tætte, så det er nu blevet et dejligt område…

I maj og juni måned holdt vi åben have, jeg har ingen billeder, da vi var “så heldige” at det regnede alle dagene og var hundekoldt. Men heldigvis var der besøgende alligevel og det er vi taknemmelig for….

Så blev det sommer og der kom lidt ro på……et stykke tid…..

Fordi her i efteråret gik vi igang med at lave bedet om foran huset, vi var ikke tilfredse. Dertil fik vi hjælp fra Kjeld Slot og det er det bedste vi har gjort………

Han fik lavet sammenhæng imellem vores have og engaralet, fik trukket linjerne op og hev naturen ind i haven, det gav så god mening…..

Så skulle der plantes 576 planter og ca 2000 løg, jeg glæder mig som et lille barn…….

De kom i jorden og stenmelet blev revet…….

Og fik endnu flere haverum, flere stier, flere græsser flere stauder, flere løg og flere siddepladser……

Jernkuglerne samler bedene, skaber fokus og sammenhæng i haven. Ude i begge sider er der plantet to bøgehække mit i græsplænen……

Årets næst sidste projekt var at starte kursus op i anderledes dekoration for første gang i mit liv…….

Så der skulle samles ind til den store guldmedalje og her ser I kun en lille del af det….

Det blev en fornøjelse at afholde kursus, det var sjovt…..

Jeg har haft 60 på kursus og de var alle så søde :-), hvad mere kan man forlange…..

Nogle af opgaverne……

Midt i november, var jeg så heldig at bladet Isabella udgav en reportage fra min julehave året før….

Så blev der tid til julehave, som løb over to weekender og der kom mange dejlige glade mennesker forbi, jeg fik ikke snakket med alle, men jeg forsøgte at nå så mange som muligt…..

Vi var faktisk heldige med vejret…….

Lysene lyste godt op i skumringstiden…….

Tænk hvis det havde regnet i stænger, vi var heldige….

Så når jeg kigger tilbage, så er der trods alt sket en del. Men jeg lover ikke at næste år bliver lige så aktiv, tror vi tager den lidt med ro, ser haven folde sig ud, det er ihvertfald planen lige nu :-). Jeg har heller ikke været så aktiv hos I andre bloggere de sidste par måneder, har ikke haft tid, men det regner jeg med at råde bod på i de kommende måneder :-).

Anden følger inden nytår :-).