Status på vores haveprojekt….
Hvordan går det lige med vores haveprojekt…….
Ja planterne er købt og fragtet hjem til os…….
Fristelserne står i kø, når man besøger et plantecenter, vi har fundet et sted i Holland hvor vi handler og det kan godt betale sig økonomisk…..
Sidst så I rendegraveren der rykkede gamle træer op……
Jorden jævnes nu og gøres klar…….
Alt er nivelleret ud og i vater…….
Så er tiden kommet til at få vores aflange spejlbassin ned i haven, de to kasser ved siden af skal bruges til blomster og som siddeplads ved siden af spejlbassinet…..
Det er tungt, så der er tilkaldt nogle hjælpere…..og så er staldkatten uundværlig…..
Så er der brug for al den muskelkraft vi kan få…….
Logistikken skal være på plads….
Spejlbassinet skal vendes…..
Der er to spejlbassiner, et der er tre meter langt og det sidste der er seks meter langt. Der er to fordi terrænet falder, så der bliver et lille fald…….
Så er gøres der lige klar til det sidste……
Pas på tæerne……
Så langt, så godt…….
Jeg mangler billeder af at der er lavet et bed på begge sider af spejlbassinet……
Men det er der, fire guldregn på begge sider, lyseblå iris med de tofarvede blade og allium imellem……
Så nåede vi så langt…..
Det er meningen at der skal være en akse både på kryds og på tværs. På tværs bliver der lagt skiferfliser med mellemrum til at gå på, også i spejlbassinet, så man kan komme tørskoet over……
Så er jorden omkring klar til at blive jævnet ud…..
Men frosten har drillet og projektet har derfor ligget stille længe, men det er meningen at der skal være stenmel rundt omkring, omkranset af bøgehæk, med indgangsportaler der skal danne aksen på kryds og på tværs…..
Jernet er ved at ruste lige efter planen og i morgen bliver hækken plantet, så forsættelse følger…..