Min have
En skøn skøn skøn dag, en slange i paradiset, en smuk solnedgang :-)
En skøn skøn skøn dag i går, lige indtil jeg fandt årets første slange i paradiset, nemlig” A DISGUSTING SLUG” ( Dræbersneglen ). Jeg har vandet de sidste par dage og været sådan lidt i tvivl om jeg skulle gøre det. Jeg har nemlig læst et sted, at en tør forår er mere dødelig for dræbersneglen end vinteren er. Men det ER nødvendigt at vande her, vi har ikke fået regn længe, MEN dræbersneglen fandt jeg i min krukkehave og der har jeg IKKE vandet….!!!!! Dagen sluttede heldigvis med en pragtfuld solnedgang, et plaster på såret, så jeg syntes, jeg ville dele billederne med jer. Vi sad i øvrigt ude og spiste aftensmad, det har I sikkert også gjort 🙂
Selv duerne nød det 🙂
I skal lige se vores træer nede i haven, vi holder uendeligt meget af dem, men de bliver mere skrå for hvert år der går. “Bodil” var så sød at tage en ordentlig luns her i vinter, de træer er med til at give struktur i haven, så vi vil nødig miste flere….:-S
Som I kan se, så var det bla her “Bodil” huserede….
Vi regnede lidt på årene i det træ der væltede i stormen, den var i hvert fald 80 år, så hvis de resterende træer vælter, for vi aldrig sådan en have igen i “vores” tid, så please bliv her 🙂