Besøg hos Claus Pedersen, dekoratør, forfatter og tidligere boligredaktør, som er ejer af Munkhus Blomster & Binderi

I går søndag, var jeg på besøg hos Claus Pedersen, ejer af firmaet Munkhus,Claus Pedersen er dekoratør, forfatter og tidligere boligredaktør, men så vidt jeg ved, så er det “kun” Munkhus der er hans arbejdsplads nu.

Ovenstående billede vidner om en stor kreativitet og leg med materialer, her er det kransekagefiguren. Claus tema var kager, inspireret af de mange bagedyster der kører i fjersynet for tiden og man må lade ham, mon ikke han kunne vinde dysten ;-).

Munkhus

Claus laver de mest fantastiske kreationer, her en “lagkage” i tre etager, der er smukt udsmykket….

PA110333

Ligeledes holder Claus kursus i henholdvis beton, dekorationer, kransebinding og pynt ude og inde, det hele kan I finde på http://www.munkhus.com/

PA110337

De to billeder her ovenover, som er lavet i beton, er smukke blade der formentlig oprindelig stammer fra Mammutblad Gunnera manicata.

Enkelt og meget smukt, sådan et sæt kan bruges på utallige måder, prøv at tænke på et frokostbord, julebord eller frugtbord :-).

Munkhus 1

De små kurve som står på dette eksempel er lavet af platanblade, men kunne såmænd sagtens være lavet af andre blade. Deri kan man så lege med diverse temaer :-).

Mnkhus 2

Han har de mest lækre betonkogler……

PA110357

Ligeledes betonhostablade, her med en fordybning, som man kan lege med, den faldt helt tilfældigvis i min kurv, den måtte jeg eje/købe :-).

PA110326

Ikke alle billeder er lige gode, der var et hav af mennesker og jeg kunne ikke altid komme ordentlig til eller optage pladsen, men tænker at I sagtens kan få et billede/indtryk af hans ting.,,,,

PA110325

Jeg kom søndag ved middagstid og det tror jeg var godt, i forvejen kunne man da godt se, at meget var solgt og i den time jeg gik der, ja jeg siger det bare, varerne forsvandt som dug for solen….

PA110335

Denne lagkage kunne man da godt få lyst til at sætte sine “tænder” i :-).

PA110336

Fordelen ved at være blomsterdekoratør med egen forretning er selvfølgelig, at man har mange ting ved hånden, men vi andre kan sagtens finde noget tilsvarende ude i skoven, som kan bruges, så det er bare med at komme afsted….

PA110377

En meget enkel og dog smuk krans, som alle kan lave……

PA110358

Lyset driller her, men det er et gammelt juletræ, som rigtig mange af jer bruger om foråret, det er egentligt brugt her på samme måde, bare med andet indhold…..

PA110323

Slutter lige af med en krans han havde udenfor, også en krans alle kan lave, den er ikke lavet systematisk, men med hjernen slået fra, deraf bliver der det bedste resultat. Hermed også tak til Claus for et indspirende dag og fordi jeg måtte tage billeder her til hjemmesiden :-). Håber at I nød det :-).

 

 

12 tanker om “Besøg hos Claus Pedersen, dekoratør, forfatter og tidligere boligredaktør, som er ejer af Munkhus Blomster & Binderi

  1. Henrik siger:

    Tak for en spændende udflugt til Munkhus! Jeg har netop lagt et indlæg på bloggen om en oplevelse her i sensommeren, hvor Claus demonstrerede hvordan man kunne lave kranse og dekorationer af havens overflod (haven var hos Marianne Folling i Rønnede). Ærger mig over at jeg nok ikke kan nå at komme omkring butikken i år … må jeg have tilgode.

    • Bruuns Have siger:

      Hej Henrik, jeg har lige været inde og se dit indlæg og det ser skønt ud. Derfor kan jeg sagtens forstå at du gerne vil forbi hans “hule” og opleve ham igen :-). Jeg kommer helt sikkert igen, kunne godt tænke mig et kursus engang, nu må vi se :-), kh Margit

  2. TANTE GRØN siger:

    Kære Margit

    Tusind tak fordi du tog os med på nydelsesrig og smuk udflugt til Munkhus’ forunderlige univers. Har altid ønsket at besøge hans butik. Der er bare en frygtelig masse broer imellem os.

    Skønt tema, han har valgt. Mine favoritter er juletræstoppen med de smukke glaskugler og overflødighedshornet .

    Freestyle med hjernen slået fra er også min absolutte yndlingsdisciplin.

    Håber I hygger jer med materialeindsamling til de smukke og spændende dekoer, du skal have forberedt til Åben Julehave.

    De kærligste hilsner og tanker

    • Bruuns Have siger:

      Kære Tante Grøn, ja man kan kun blive betaget af hans håndværksmæssige blomsterkunst og ligeledes af ham selv, selv om han havde travlt, så var der tid til snak omkring dekorationer og så har han begge benene på jorden :-).
      Vi hygger os med materiale indsamling, det er blevet til lidt af hvert, så nu går turen hjem, så må jeg igang :-), mange kærlige hilsner herfra, Margit

  3. Frede siger:

    Jeg er også fan af Munkhus – jeg har aldrig været der, men ‘kender’ ham fra nettet. Så tak for alle dine fine billeder, det ser bare rigtig spændende ud!

  4. Jette Nielsen siger:

    Kære Margit.Du kan tro at jeg nød alle dine skønne billeder fra Munkhus…………..og har da også tilmeldt mig nyhedsbrevet.
    Jeg kunne have købt det hele.Sikke en kreativitet han har.Og så med naturens materialer.Fantastiske betonfade han har lavet.
    Rigtig god dag Knus Jette

    • Bruuns Have siger:

      Jeg ønsker faktisk også at komme på betonkursus ved ham, nu må vi se om det kan lade sig gøre. Det værste er at man først kan hente sit produkt tre dage efter, det passer dårligt med en dagstur fra jylland. Men måske engang på ferie :-), kh Margit

  5. Lisbeth Nielsen siger:

    Hvor herligt at være afsted på inspirationstur:-) Claus laver virkelig nogle fantastisk flotte ting – og med materialer som vi alle kan finde i naturen. Det er et skønt sted han har.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.